Thomas Blachman sviner Martin Jensen og hans hold: ’Sådan noget lort’

Skrevet af Lukas Jepsen

26/02/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det startede ellers som et umiddelbart varm og hyggeligt forhold mellem de to X Factor-dommere. Men nu synes der at være voldsomme spændinger mellem den bundrutinerede, og den mere uerfarne dommer.

Dagens topnyheder

Det skriver SE og HØR.

Da mediet interviewede X Factor-Godfather, Thomas Blachman, inden aftenens liveshow, må man I den grad sige at den rutinerede dommer har kørt kanonerne i stilling, og noget tyder på, at de populære liveshows kan få en hel del ekstra ’spice’ i år.

 

”Det var et program, hvor vi i første del var ovre i Martins lejr og så, hvad de leverede derovre, som nok var tvivlsomt,” – starter Thomas Blachman med at sige.

 

Da SE og HØR spørger ind til denne kommentar, holder den anerkendte jazztrommeslager sig bestemt ikke tilbage.

”Jeg mener helt seriøst, at det var noget af det værste, jeg har hørt, det Martins deltagere leverede på bootcamp. Jeg må sige, at det var falsk og gennemgribende utilfredsstillende, det skal de vide,”

Den 29-årige, yderst succesfulde DJ, har i årets udgave af X Factor fået gruppen af solister over 23, men det mener hans kollega altså på ingen måde har resulteret i noget godt.

”Det kan selvfølgelig kun gå fremad, når man leverer sådan noget lort. Det var pinligt for programmet som institution. Der begyndte jeg at krumme tæer,”

Man må i den grad sige, at piben har fået en helt anden lyd, en da Blachman tidligere blev interviewet af SE og HØR, og delte sine tanker om den unge DJ.

”Jeg har i den grad været med til at pege på ham … Han var pissegod, umiddelbar og kunne sætte ord på følelser. Jeg synes han er en kæmpe gave. Jeg tror også rent livemusikalsk, når vi kommer til liveshows, så vil han kunne putte noget andet ind, noget energi, med alle de tricks de (dj’s, red.) kan,”

Der er derfor i den grad lagt i kakkelovnen til aftenens liveshow, der kan opleves klokken 20.00 på
TV 2.