Populært program vender tilbage på TV 2.
Lige nu læser andre
Torsdag 1. januar er der premiere på en ny sæson af ‘Spillet’, hvor 13 kendte danskere har sagt ja til at deltage i et uforudsigeligt og benhårdt socialt spil, hvor magt har en helt central rolle.
‘Spillet’ har premiere på årets første dag i 2026 på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
13 kendte danskere, heriblandt skuespiller og tidligere kongelige balletdanser Cecilie Lassen, tv-personlighed Philip May, influencer Melissa Bentsen og tidligere professionelle cykelrytter Jesper Skibby, ved, at ‘Spillet’ er uforudsigeligt, og at den ikoniske, iskolde og drillesyge kugle vil udsætte dem for lidt af hvert.
De ved til gengæld ikke, hvor legen foregår, hvem deres modspillere er, eller hvor langt kuglen har tænkt sig at gå.
Læs også
De 13 kendte konkurrerer i forskellige spil, som ved første øjekast virker uskyldige og sjove, men som altid har konsekvenser, ændrer dynamikken i huset og afgør, hvem der har overtaget.
En af deltagerne vil stå tilbage som vinder af ‘Spillet’ og et pengebeløb, som skal doneres til et velgørende formål efter eget valg.
Sæsonens tema er magt. Hvem tør at gribe ud efter den? Hvem misbruger den? Hvad sker der, når man pludselig får kontrollen over andre, og følger der et ansvar med?
Spillerne bliver tvunget til at forholde sig til, hvordan magten påvirker deres moral, alliancer og taktik.
I sidste ende handler det om at sikre sin egen overlevelse uge for uge. For i ‘Spillet’ kan magten skifte hænder på et splitsekund.
Læs også
Deltagerne i anden sæson af ‘Spillet’ er Cecilie Lassen, Jesper Skibby, Jimilian Ismaili, Mathias Bach, Melissa Bentsen, Mie Skov, Nibras Aziz, Nicolai ’Frommerjoe’ From, Olivia Salo, Philip May, Sophie Fjellvang Sølling Barfoed, Victor Emil Busk og Zindy Laursen.
Anden sæson af ‘Spillet’ har premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo torsdag 1. januar 2026.
Der kommer i alt 25 afsnit fordelt over ni uger. Afsnittene sendes ugentligt tirsdag, onsdag og torsdag.