Tv-kanal lavede stor live-brøler

Skrevet af Nicolai Busekist

26/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tv-kanalen har efterfølgende været nødt til at undskylde for den store brøler.

Dagens topnyheder

Tv-kanalen BBC har lavet noget af en brøler. Og denne brøler har de nu undskyldt for. Det skriver The Guardian.

I forbindelse med en tennisopdatering, der blev sendt mellem kl. 09 og kl. 10 tirsdag, dukkede der nemlig en noget besynderligt besked op nederst på skærmen.

Her stod der nemlig pludselig 'Manchester United are rubbish', hvilket kan oversættes til 'Manchester United er elendige'. Det er naturligvis en henvisning til fodboldholdet Manchester United, som har haft en dårlig sæson.

Senere samme dag måtte tv-vært Annita McVeigh udsende en undskyldning til de Manhcester United-fans, der følte sig truffet. I denne forbindelse udtalte hun, at fejlen var sket, da en ansat skulle lære at bruge systemet, der sender disse beskeder på skærmen.

Ifølge Annita McVeigh valgte vedkommende, der skulle læres op i det at skrive 'tilfældige ting, som ikke var for alvor'. Det var da heller ikke den eneste besked, der nåede frem på skærmen. Også beskeden 'vejr regn overalt' dukkede nemlig op.

"Lidt tidligere har nogle af jer måske bemærket noget temmelig usædvanligt på tickeren, der løber langs bunden af skærmen med nyheder, med en kommentar om Manchester United, og jeg håber, at Manchester Uniteds fans ikke blev stødt af det," sagde McVeigh.

"Lad mig lige forklare, hvad der skete: Bag kulisserne var der nogen, der trænede i at lære at bruge tickeren og sætte tekst på tickeren, så de skrev bare tilfældige ting, som ikke var alvor, og den besked dukkede op."

"Så undskyld, hvis du så det, og du blev fornærmet, og du er fan af Manchester United. Men det var bestemt en fejl, og det var ikke meningen, at det skulle vises på skærmen. Så det var det, der skete, vi tænkte bare, at vi hellere måtte forklare jer det."

BBC-vært og Manchester City-fan Clive Myrie meldte kort tid efter ud på Twitter, hvor han skrev, at han ikke havde noget med det at gøre. Naturligvis for at lave sjov med situationen.

BBC har også udsendt en kort meddelelse, hvori de beskriver, at det var en 'teknisk fejl', der gjorde, at beskeden dukkede op på live-tv, hvilket selvfølgelig ikke var meningen.

"Der var en teknisk fejl under oplæring med vores ticker, som rullede over til live-programmering i et par sekunder. Vi undskylder for enhver forseelse, der er sket," lyder det fra BBC.