TV2 afslører: Lukker populært program efter 14 år

Skrevet af Henrik R

31/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
14 år. Så længe har TV2 trukket mange seere til det populære underholdningsprogram, der nu stopper.

Dagens topnyheder

2022 var det sidste år, hvor TV 2 Zulu kommer til at afholde Comedy Galla. Det populære underholdningsprogram der hylder komikken i det danske land, lukker og slukker.

Det melder TV 2 ud i en pressemeddelelse netop nu.

Det sker, selvom 'ZULU Comedy Galla' har været en stor succes for tv-kanalen.

"Nu er vi et sted, hvor vi skal noget nyt. Vi skal som alle andre i streamingbranchen også blive ved med at forny os, udvikle nye formater og indhold, og det kræver, at vi indimellem skal give slip på noget, der har været godt," siger Dorthe Thirstrup, indholdschef for TV 2, og fortsætter:

"ZULU blev i sin tid født som en kanal, der skulle udfordre det etablerede, og hvor man skulle kunne gøre grin med det meste. Comedyen fandt derfor sit naturlige hjem på ZULU, og gallaen har igennem mange år været en forrygende tradition på kanalen. Verden flytter sig – og det må ZULU også gøre," fortæller Dorthe Thirstrup i pressemeddelelsen.

Større omlægning på vej

Derfor vil ZULU ikke længere kun have fokus på det gode grin men brede sig ud over flere genrer. Og det betyder, at hele tv-kanalen kommer til at se anderledes ud fremover.

"Vi er lige nu i gang med en større transformation, som man kommer til at kunne se i både indhold og tone," siger Dorthe Thirstrup.

Hos TV 2 har underholdning en helt central plads på indholdssiden, og her har det altid været vigtigt at lukke lyset ind og skabe rum for komik og grin.

Selv om ’ZULU Comedy Galla’ stopper, er det dog ifølge indholdschefen ikke slut med komik hos TV 2.