TV2 afslører store ændringer i populært tv-program

Skrevet af Henrik R

16/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der kommer ny boller på suppen, når programmet igen har premiere på mandag.

Dagens topnyheder

På mandag vender det populære TV2-program 'Lykkehjulet' tilbage, men det bliver med to store ændringer i forhold til normalt.

I dag afslører TV2 nemlig i en pressemeddelelse, at man simpelthen har valgt at sige farvel og tak til den kvindelige medvært, der alle dage har været en væsentligt del af programmet.

TV2 fortæller i pressemeddelelsen, at det ikke længere er nødvendigt med medværten, der står og 'vender' bogstaver. Det hele gøres nemlig digitalt nu, og derfor er der altså ikke brug for 'Kategorina' som hun blev kaldt i gamle dage.

"Da bogstaverne i dag ikke skal vendes fysisk ligesom i gamle dage, er det i virkeligheden en overflødig funktion, hun varetager. Man kan sige, at teknologien har indhentet det folkekære format på den konto," fortæller programmets redaktør Mads Volck. Han understreger dog også, at det ikke har noget at gøre med Kanya Rørbechs indsats, at den kvindelige medvært nu bliver fjernet.

"Kanya sprang i sin tid til som helt uprøvet vært, men greb muligheden og trådte ind foran hjulet med en sikkerhed og charme, der på alle måder har været med til at gøre programmet populært. Vi ønsker Kanya så meget held og lykke i sin fortsatte tv-karriere" fortæller han.

Endnu en ændring

Det er dog ikke den eneste ændring i programmet.

Når en deltager har vundet en runde, har det været muligt at købe ind i 'butikken' for det beløb, man har vundet. 

Selve butikken bliver nu også fjernet, og i stedet vil der være forudbestemte præmier til 1. 2. og 3. pladsen.

"Vi syntes, at den materialisme, som var forbundet med det store gevinstudvalg i butikken, er utidssvarende. Det var faktisk dén observation, der førte til beslutningen om at sløjfe den ene vært. For butikken har traditionelt været den kvindelige medværts ansvar," fortæller Mads Volck.