TV2-vært scorer nyt job

Skrevet af Emil Martesen

08/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære TV2-vært scorer et nyt job, som er relateret til hans gamle beskæftigelse.

Dagens topnyheder

Man skal ikke mange år tilbage før 51-årige Thomas Buch Andersen sagde farvel til jobbet som kanalchef på P1, for at blive vært på TV2 News. 

Men nu vender den erfarne radioherrer tilbage i lydstudiet - han bliver dog på TV2. 

Her skal han svinge pisken på en ny podcast, der går under navnet ‘Dato’. 

Som navnet antyder, er det TV2’s daglige nyhedspodcast, som vil udkomme alle hverdage. 

Humlen er, at ‘Dato’, med Thomas Buch Andersen i spidsen, skal med fængende fortællere tage lytteren med ind i de store historier - med den stemning, stil og det persongalleri, man kender fra TV2. 

Desuden zoomer de ind på de allerstørste, vigtigste og mest opsigtsvækkende nyhedshistorier og fortæller dem på en måde, som gør, at man kan følge med, når snakken går blandt venner og familie”. 

Første afsnit udkom mandag den 7. november, hvorfor man allerede kan lytte til det første afsnit her: 

Det er ikke den eneste podcast TV2 har lanceret i denne uge. 

I takt med, at antallet af lyttere til podcast stiger hver uge, har TV2 løftet sløret for, at der kommer to yderligere podcast. 

De kan findes, når du scroller gennem udbuddet af podcast på din foretrukne podcast-app. 

Udover ‘Dato’ lanceres også ‘Korrespondenterne’ og ‘Skyggesiden’. De udkommer alle tre med første afsnit denne uge udgør tilsammen en udvidelse af nyheds- og dokumentområdet hos TV2.