Udspekulerede Lene fra Luksusfælden: Sådan går det hende i dag

Skrevet af Henrik R

25/09/2019
Foto: TV3
Foto: TV3
I går fik danskerne indblik i Lenes fortid og hendes økonomi. I dag er der mulighed for at få indblik i, hvordan det går hende efter programmet.

Dagens topnyheder

Der var lagt op til masser af drama i gårsdagens afsnit af Luksusfælden, da eksperterne lagde vejen forbi Vojens, hvor de skulle besøge Lene og Thomas.

Det er dog kun den ene part af parret, som har problemer med økonomien, men det påvirker begge to, da de ikke har mulighed for at realisere deres drømme med den økonomiske bagage, som Lene har med sig.

Hun formåede at opbygge en gæld på hele 400.000 kroner, hvoraf 200.000 kroner stammer fra lån, som hun har optaget til at finansiere et tidligere hashmisbrug.

Misbruget er hun ude af nu, men til gengæld hænger gælden fortsatte over Lene, og det skulle Luksusfældens eksperter hjælpe hende med at komme ud af.

Først var de dog nødt til at breake en ‘skræmmende’ nyhed for kæresten Thomas, da han pludselig så en ny side af sin partner. Hun havde nemlig gentagende gange fortalt ham, at hun ikke havde penge til diverse udgifter, så han finansierede stort set alt for hende, hvilket også gjaldt hendes bil.

I gårsdagens afsnit viste det sig dog, at Lene har haft masser af penge. Hun har brugt 19.000 kroner på tøj, masser af penge om måneden på mad, selvom køleskab og fryser har været fyldt, og så var hun så udspekuleret, at hun ventede til Thomas tog af sted på boreplatformen for at arbejde, før hun begyndte at bruge de penge, som hun ‘ikke’ havde.

På vej mod et bedre liv

Heldigvis tog afsnittet en positiv drejning, og Lene var villig til at gå med på de forskellige forslag, som Luksusfældens eksperter kom med. Det betød blandt andet, at hun skulle sælge sin bil, sælge det meste af hendes tøj, og begynde at betale af på hendes gæld, som hun ikke havde gjort før.

Afslutningen af programmet viste, at hvis Lene fulgte eksperternes anbefalinger, mens Thomas hjalp en smule til med at betale af på gælden, så kunne Lene være gældsfri om fire år i stedet for aldrig.

De ændringer valgte hun at følge, og dermed ser fremtiden lys ud for parret.

Det er dog noget tid siden, at programmet blev filmet, og derfor ved man som seer aldrig, om deltagerne har formået at holde sig til rådene, eller om det er faldet i igen.

Lene har dog formået at holde sig til den nye livsstil, det fortæller hun i et interview med mediet Kolding24.

“Det går godt. Jeg afholder mine afdrag og får budgettet til at løbe rundt,” fortæller hun.

For to uger siden var Luksusfældens eksperter et smut i Horsens, og efter programmet var deltagerne Eric og Ravna langt fra glade for deres deltagelse. De var efter eksperterne, og følte ikke, at de fik nogen hjælp, men det føler Lene fra Vojens til gengæld, at hun gjorde.

“Jamen de ser jo bare på det med økonomiske øjne, så det er jo fair nok. Det skal de jo gøre. Så jeg har ikke noget imod eksperterne,” fortæller hun ifølge lokalmediet.

Hvad mener du om gårsdagens afsnit af Luksusfælden?