Ruth prøver et par nye jeans i H&M: Bliver chokeret over synet i spejlet

Skrevet af Henrik R

17/11/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Ruth Clemens var ikke tilfreds med den oplevelse hun havde, da hun skulle prøve et par jeans i en H&M-forretning.

Dagens topnyheder

Britiske Ruth Clemens har skrevet en hilsen til tøjkæden H&M, hvor hun demonstrerer, hvorfor hun mener, at deres størrelser er ‘urealistisk små’.

Ruth Clemens prøvede et par jeans i en britisk størrelse 16 (det svarer til en dansk størrelse 44 red.) - hvilket var den største udgave, som kæden havde af den pågældende model.

Det skriver Mirror.

Ruth Clemens tog et billede af sig selv iført bukserne, som tydeligvis var for små til hendes krop. Selvom Ruth Clemens, hævder hun, normalt køber sine bukser i en størrelse 14 (størrelse 42 red.).

Foto: Ruth Clemens

"Jeg er normalt en størrelse 14 omkring mine hofter (en gang imellem størrelse 16, når jeg køber bukser). Så jeg tænkte, at jeg ville prøve dem på. Det gik ikke godt," skriver Ruth Clemens i opslaget.

"Jeg er ikke overvægtig (ikke at det skulle betyde noget), og selvom jeg er 5,11 fod høj (omkring 180 centimeter red.), er min krop ret gennemsnitlig i formen. Det er allerede vanskeligt for mig at finde tøj, der passer godt, på grund af min højde, hvorfor laver I jeans, der er urealistisk små?," tilføjer hun.

H&M har svaret på Ruth Clemens opslag og forklaret, at deres tøj kan variere i størrelsen afhængig af stil, snit og stof.

"Vi er kede af at høre om din oplevelse i vores butik for nylig. Vi ønsker altid, at vores kunder har en fornøjelig oplevelse, når de shopper i butikkerne, og at de forlader stedet med en følelse af selvsikkerhed," skriver H&M.

Siden Ruth Clemens skrev sit opslag på det populære sociale medie, er det gået viralt med mere end 8.500 delinger, 67.000 likes og næsten 7.000 kommentarer.