Verdensstjerne mistede sin finger i blender

Skrevet af Jakob A. Overgaard

13/11/2021
Damon Albarn fik sig noget af en forskrækkelse, da han mistede sin finger. Foto: Shutterstock.
Damon Albarn fik sig noget af en forskrækkelse, da han mistede sin finger. Foto: Shutterstock.
For en musiker er fingrene essentielle instrumenter, og derfor var det da også noget af en katastrofe, da den verdenskendte musiker Damon Albarn sidste jul puttede sin hånd ned i en blender. Det resulterede i en smoothie, der ikke lige skulle bundes.

Dagens topnyheder

Musikeren blev verdenskendt, da han i midten af 90'ere var en af hovedmændene bag den store Britpop-bølge, der skyllede ind over Europa. Som frontmand i Blur var Damon Albarn en af de største stjerner på musikscenen overhovedet, da Blur med deres ikoniske albums Parklife og The Great Escape spillede for fyldte huse og lagde hitlisterne ned.

Senere startede Albarn tegneserie-gruppen Gorillaz, der også fejrede store triumfer.

Puttede hånden i en blender

Damon Albarn fortæller ifølge Daily Mail historien til Zane Lowes ”Apple Music 1”.

Sidste jul ville musikeren lave noget pesto og puttede i den forbindelse sin hånd ned i en blender. Han ville lige smage på den pesto, der snurrede tillokkende foran snuden på verdensstjernen. Det gik ikke som forventet, idet blenderen gik i gang, da han smuttede fingeren ned miksturet.

Fingeren blev slemt tilredt. Musikeren blev hastet på hospitalet i den engelske by Paddington. Her meldte lægerne i første omgang, at de ikke kunne redde hans finger. Heldigvis for den forfærdede musiker, så blev der indkaldt en dygtig håndkirurg, der kunne sy fingeren, i dag er fingeren funktionsdygtig.

Damon Albarn var skrækslagen for at miste sin finger, da han som bekendt er en dygtig pianist. Umiddelbart har ulykken ikke påvirket Albarns musikalske evner, men historien melder ikke noget om, hvornår vi kan forvente at høre nyt fra den talentfulde musiker.