Vlado afslører overraskende lønseddel: Så mange penge tjener han

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

11/06/2024
Underholdning
Foto: Pressefoto
Lønsedlen viser måske ikke det tal, som mange gik og troede.

Dagens topnyheder

Der er nok mange seere, som ofte har tænkt tanken: “Gad vide hvad han tjener?”, når de har set Vlado patruljere i det populære program ‘Politijagt’. 

På trods af dette, er det ikke særlig ofte, at de danske seere får lov til at høre, hvad de kendte personer tjener hver måned. 

Dette skyldes, at økonomi ofte er et tabubelagt emne, men i det nyeste afsnit af podcasten 'Linse & Vlado - På kanten' bryder den ikoniske politimand Vlado Lentz med konventionerne og deler åbent ud om sin løn og økonomiske situation.

Vlado Lentz er efterhånden et kendt ansigt i den danske TV-verden. Han er kendt fra TV-programmet 'Politijagt', som mange danskere har fulgt med i gennem årene. 

Selvom man måske havde en forestilling om, at Vlado tjente utallige penge på disse optagelser, så afslører han nu sin egentlige løn.

Han tjener en fast månedsløn som politimand. Med en slutløn på lidt over 40.000 kroner om måneden er hans indkomst som tv-stjerne langt fra de beløb, mange måske forestiller sig: "Folk tror ofte, at jeg er godt ved muffen, fordi jeg er tv-stjerne, men det er slet ikke rigtigt," forklarer Vlado i podcasten.

Vlado understreger, at de optagelser, der laves i Danmark, sker i arbejdstiden, og derfor modtager han ingen ekstra betaling for dem. Hans arbejde som politimand betyder, at han ikke kan tage imod vederlag for disse optagelser. "Alle de optagelser, der er lavet i Danmark, der tjener jeg et stort nul, for jeg er jo på arbejde som politi," siger han og fortsætter: "Når vi er ude at rejse og lave de forskellige programmer, så får jeg kompensation for den tid, jeg bruger, for jeg er jo nødt til at bruge min ferie og mine fridage osv., og der synes jeg, det er rimeligt, at de kompenserer 14 dages ferie. Men det svarer stort set til, hvad jeg ville tjene, hvis jeg var på arbejde."

Ekstra indkomst

Udover sit arbejde og tv-optagelserne tjener Vlado også penge ved at holde foredrag. Han gør det dog klart, at denne indkomst heller ikke er en stor indtægtskilde.

Det er ikke første gang, at Vlado taler om sin løn. På den populære app TikTok har Vlado førhen delt en video, hvor han på humoristisk vis svarer på, om han tjener mange penge.

Du kan se videoen her: