Værdipolitik

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her kan du se, hvad værdipolitik omhandler, og hvilke temaer det berører.

Ordet værdipolitik dukker ret ofte op i tv, når det handler om politik til hverdag, men det sker i særdeleshed i forbindelse med valg, hvor partierne kæmper for at samle vælgere om deres sager, og ikke mindst om deres værdipolitik.

Ordet bruges altså til at forklare den kamp, der konstant finder sted mellem de forskellige politiske overbevisninger.

Værdipolitik

Alle partier bygger deres ideologi op omkring nogle værdier og grundlæggende holdninger. Ud fra dem skal et parti finde frem til en fælles holdning på områder, der ikke handler om materielle ting og værdier, såsom når der skal fordeles penge til forskellige områder (fordelingspolitik).

Værdipolitikken er dog ikke mindre vigtig, og det ses ofte i forbindelse med valgkampe rundt omkring i verden, at et valg kan vindes eller tabes på værdipolitikken også.

Det var en amerikansk samfundsforsker, der i sin tid inspirerede til at definere begrebet og at give det et navn.

Ronald Inglehart satte sig i 1980erne for at studere, hvilke værdier folk stemte ud fra i henholdsvis 1960erne og i 1980'erne.

Han fandt frem til, at værdierne havde ændret sig. I 1960erne handlede det om grundlæggende emner som sikkerhed og velfærd og i de mere fredelige og fremgangsrige 1980ere var der emner som identitet, lighed og menneskerettigheder, der kom på banen.

I USA i 2016, hvor Donald Trump gik til valg mod Hillary Clinton, spillede værdipolitikken for eksempel også en stor rolle.

Den republikanske lejr har et overtal af støtter blandt den ældre (og hvide) del af befolkningen, og for en stor del af disse er sådan noget som homoseksuelle rettigheder i bedste fald en ligegyldighed og i værste fald en trussel. Så selvom yngre republikanere faktisk ofte støtter homoseksuelle rettigheder, så var det nødvendigt at have en værdipolitik, der var imod, ligesom flertallet af de vælgere der bejles til.

Omvendt var det vigtigt med en værdipolitik der var for våben og igen var det vigtigt med en værdipolitik mod abort.

Selvom der også var masser af andre temaer på banen, så er disse tre områder virkelig nogle der kan få folk op i det røde felt i USA – især hvis man hælder til den mere konservative side.

Herhjemme kan man omvendt se, at partier som socialdemokratiet har taget en værdipolitik til sig på udlændingeområdet, som tidligere kun sås på højrefløjen og havde været utænkelig for 30 år siden. 

Det kostede højrefløjen dyrt. Ikke fordi danskerne var blevet mindre kritiske over for temaet, men fordi højrefløjen havde vist, at de ikke havde så meget andet at bidrage med, og flyttede stemmerne.

Værdipolitiske emner

Der er et væld af emner der må anses for at værdipolitiske. Det svinger lidt fra land til land, hvor følsomme de forskellige temaer er, men det kan også svinge fra tid til tid.

Integration var ikke en værdipolitisk emne som sådan, hvis vi går tilbage til 1970érne, men det er det i dag. Omvendt var sådan noget som ligestilling heller ikke et varmt emne værdipolitisk i 1950 – det også først kommet til senere i takt med at samfundet ændrede sig. Og samtidig er der også emner der forældes, så vi ser ikke de samme værdipolitiske kampe i dag som i 1930érne.

Ganske som Ronald Inglehart kom frem til, sker der et skift, når de mest basale behov er opfyldt.

Populære emner inden for værdipolitik i dag kan være sådan noget som:

  • Religion
  • Miljøpolitik
  • Indvandring
  • Abort (stort i USA)
  • EU (i Europa)
  • Seksualitet (stort i et land som USA, men tilstede i Danmark også)

Værdipolitik vs. fordelingspolitik

Værdipolitik og fordelingspolitik bliver ofte sat op over for hinanden, men de kan faktisk også være med til at understøtte hinanden ved at man enten kaster flere penge ind i et område som man ønsker at bakke op om og skære ned på et område, som man ikke ønsker at støtte yderligere.

Og når det kommer til valg, er vi i nogles vælgere og eksperters øjne nået dertil i Danmark, hvor værdipolitikken har overmandet fordelingspolitikken, mens vi i andres øjne, er vi godt på vej derhen.

Når værdipolitikken har sejret så stort i forhold til fordelingspolitikken, er det som Inglehart konkluderede, fordi vores grundlæggende behov i det store hele er opfyldt, og nu skal der så blot fordeles nogle penge til de forskellige områder.

Det er ikke det samme som at der ikke er plads til forbedringer på de forskellige områder, men vi har grundlæggende et godt sundhedssystem og skolesystem osv. sammenlignet med mange andre lande, hvorfor vælgernes valg også er lettere at tage ud fra et værdipolitisk standpunkt frem for selve fordelingen.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip