Forside Nyheder Se de utrolige billeder: Her har oversvømmelserne ramt Danmark

Se de utrolige billeder: Her har oversvømmelserne ramt Danmark

Se de utrolige billeder: Her har oversvømmelserne ramt Danmark

Lige nu læser andre

Først kom oprydningen efter stormen Bodil. Nu kommer kampen mod de mange oversvømmelser, der har ramt landet. Især Nordsjælland er hårdt ramt.

I løbet af fredagen ventes vandstanden at stige gradvist, så den ventes at nå helt op på 2,3 meter over det normale fredag aften klokken 19, lyder det i en prognose fra DMI.

* Nordsjællands Politi giver borgere omkring havnen og indre by i Frederikssund besked om at forlade deres boliger på grund af oversvømmelse.

* Havnene i Frederiksværk og Holbæk er afspærret på grund af oversvømmelser.

Læs også

* Roskilde Fjord er ved at gå ud over sine bredder. Vikingeskibsmuseet, der ligger ved kysten, har været i fare for at blive ramt. Borgere skal muligvis evakueres.

* Hornbæk Havn er oversvømmet.

* Nationernes Allé i Helsingør og Nordre Strandvej op til Højstrup er oversvømmet, meddeler Nordsjællands Politi på Twitter.

* Strandvejen ved Rungsted er oversvømmet.

* Nykøbing Sjællands Havn døjer med oversvømmelser. Munkholmbroen ved Isefjorden er afspærret på grund af forhøjet vandstand. Derudover er Reersøvej ved Vestsjællands kyst oversvømmet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

* Jyllinge er ramt af oversvømmelser. Beredskabsstyrelsen har dagen igennem uddelt sandsække til folk i Jyllinge. Oversvømmelserne forårsager strømafbrydelser. Klokken 18:30 husstande berørt, oplyser politiet.

* I København siger politiet, at man har kig på problemer med forhøjet vandstand under Knippelsbro, på Holmen, ved Amager Strand, på Teglholmen og andre steder.

* Ifølge jp.dk er Gilleleje Lystbådehavn ramt af omfattende skader efter stormen, og store dele af havnen står fredag under vand.

* DMI har udsendt varsel om forhøjet vandstand flere steder. Det gælder også Limfjorden, Storebælt og Smålandsfarvandet.

/ritzau/

KLIK PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I FULD STØRRELSE:

Læs også

Ads by MGDK