8 overraskende grunde til, at du altid er så træt

Skrevet af Ane Sørensen

15/03/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Sover du elendigt om natten? Får du alt for lidt jern i din kost? Eller lider du måske af diabetes eller søvnapnø? Her er otte grunde til, at du altid føler dig træt.

Dagens topnyheder

​Starter du hver dag med en kamp for at komme ud af sengen og afsted på arbejde? Har du stakker af kaffekopper på bordet, fordi du forsøger at holde energiniveauet oppe?

Der kan være rigtig mange grunde, at du føler dig fuldstændig udmattet.

Huffington Post har samlet en række forklaringer på, hvorfor du er så utroligt træt.

1. Du sover ikke godt nok.
Det handler faktisk ikke kun om, hvor meget søvn du får. Kvaliteten af din søvn har også stor betydning. Ifølge den amerikanske læge og søvnekspert Noah Siegel kan især lys fra skærme, en dårlig madras, børn i sengen eller for høje eller lave temperaturer bebrejdes søvn af lav kvalitet. Han anbefaler, at du skærer ned på koffein og alkohol, går i seng på samme klokkeslet og undgår skærme lige før sengetid.

2. Du får ikke nok jern.
Hvis du ikke får nok jern, så påvirker det, hvor meget ilt, der når dit væv, hvilket ifølge Noah Siegel kan dræne dig for energi. Andre symptomer på, at du ikke får nok jern er, at din hud er bleg, dine negle skøre, din hud tør, og du døjer måske med hovedpine eller svimmelhed. Få mere jern ved at spise fødevarer som østers, rødt kød, bønner, spinat og linser.

3. Du spiser for meget sukker.
Hvis du spiser for meget raffineret sukker, så risikerer du at tage på, få kroniske sygdomme eller en kraftig påvirkning af dit humør og energiniveau. Sørg for at spise flere grøntsager og mad, der indeholder meget protein og lidt fedt, mens du skærer ned for usunde sager som fastfood og søde sager.

4. Du har en depression.
Udmattethed og ændringer i søvnvaner kan ifølge den amerikanske psykiater Dion Metzger være et af de mest centrale symptomer på depression. Andre symptomer kan være en følelse af manglende motivation, en følelse af håbløshed og en tendens til, at du ikke længere finder glæde ved de ting, som du plejede at synes var sjove.

5. Du motionerer ikke nok.
Selvom det ikke kræver særlig meget energi at ligge på sofaen, kan dit energiniveau blive endnu lavere, hvis du ikke bevæger dig nok. Kroppen har brug for at bevæge sig og fysisk inaktivitet kan påvirke vores muskler og emotionelle velbefindende.

6. Du bliver påvirket af årstiden.
Mange mennesker - men nogle mere end andre - føler sig mere udmattede i vintermånederne, end de gør om sommeren, hvor de får mere luft og lys. Udtalt træthed kan være tegn på, at du har en vinterdepression, eller blot bliver vældig påvirket af den mørke årstid.

7. Du har diabetes.
Sammen med andre symptomer kan en udtalt træthed være tegn på, at du har type 2-diabetes. De andre symptomer kan være, at du tisser oftere, føler dig tørstig, sulten, har tør hud og et sløret syn. Hvis du har mistanke om, at du leder af diabetes, bør du tale med din læge om det.

8. Du lider af søvnapnø.
Søvnapnø er en lidelse, der giver overfladisk eller ligefrem pauser i vejrtrækningen. Dette kan både forstyrre din søvn og forringe kvaliteten af den. Det skyldes ifølge Noah Siegel en delvis blokeret luftvej, som kan være forårsaget af forstørrede mandler, overvægt eller allergi. Denne blokering skal derfor.

Læs også

Blodprop - Hvad er kendetegnene på en kommende blodprop? Her kan læse om 6 blodprop symptomer. Om det er åndenød eller smerter i ben og arm, så kan du læse mere om det her. Så hvis du vil checke op på din status i forhold til blodpropper, så læs denne artikel. Tøv ikke med at kontakte din læge, hvis du har mistanke om blodpropper. 

Borderline - Hvad er borderline og hvad er symptomerne på borderline? Dagens.dk har her samlet 6 forskellige symptomer på at du kan have borderline. I følge Sundhedsstyrelsen lider 1,6 % af den danske befolkning af borderline. Mistænker du, at du lider af personlighedsforstyrrelsen borderline, så læs med her, hvor der gennemgås flere forskellige borderline symptomer.

Fiskeolie - Hvad er fiskeolie? Hvorfor skal man tage fiskeolie, og hvordan tager man fiskeolie. Læs guiden til fiskeolie her!