Der er kommet rigtig godt nyt fra England, hvor de nu har beviser på, at et lægemiddel reducerer dødelighed ved coronasmitte.
Lige nu læser andre
Det er efterhånden ved at være et halvt år siden, at verden først stiftede bekendtskab med covid-19. Nu lader det dog endelig til, at der er beviser på et lægemiddel, der rent faktisk virker i kampen mod virussen.
Britiske forskere fra Oxford University har nemlig opdaget, at binyrebarkhormonet Dexamethason, kan reducere dødelighed for coronapatienter.
Læs også
Deres resultater viser, at dødeligheden bliver reduceret med en tredjedel blandt de patienter, der er i respirator, mens den reducerer dødeligheden med en femtedel hos de patienter, der får ilt.
Forskere kalder det for et kæmpe gennembrud, og journalisten Rhys Blakely fra mediet The Times, kalder det den bedste nyhed, der har været i løbet af pandemien.
Lægemidlet skulle samtidig være meget billigt, og det er rigtig godt nyt for de mennesker, der bor i lande uden et ‘gratis’ sundhedssystem.