Dansk forskning: Mødre til drenge lever kortere og bliver oftere syge

Skrevet af Kristine Bugbee

23/02/2017
Kvinder, der kun får drengebørn, er i større risiko for at få sygdomme og leve kortere end mødre, der får børn af begge køn eller kun piger, viser ny dansk forskning.

Dagens topnyheder

Der er ikke forskel på, om du får en dreng eller en pige. Kærligheden til barnet er lige stor.

Men faktisk har det betydning for mors helbred, viser en ny dansk forskningsrapport. Det skriver Videnskab.dk.

- Kvinder, der kun får sønner, har tre til fire procent højere risiko for at dø og få sygdomme, efter de er fyldt 45 år, sammenlignet med kvinder, der kun får døtre eller børn af begge køn, siger Birgitte Hollegaard, der står bag en ny ph.d.-afhandling fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Ved hjælp af sundhedsdata fra danske kvinder i perioden fra 1980 til 2010 har Birgitte Hollegaard undersøgt otte sygdomme. 

Her viser undersøgelsen en tydelig sammenhæng mellem mødre med drengebørn og sygdomme samt tidlig død.

Det er først når mødrene er fyldt 45 år, at risikoen for visse især livsstilssygdomme stiger. Størst risiko er der for type-2 diabetes, hvor der er 5,4 procent højere risiko for at udvikle sygdommen, hvis man er mor til drenge.

Men mødre til drengebørn oplever også højere risiko for hjertestop og overvægt end andre.

Forklaringen skal findes i vores biologi, og der findes indtil videre to teorier om fænomenet:

Den ene teori handler om, at drengebørn tager mere energi fra moderen allerede inde i mors mave, og det kan gøre mødre mere modtagelige over for sygdommene senere i deres liv. 

Den anden teori kaldes ‘bedstemorhypotesen’ og handler om, at mormor er tættere knyttet til sine børnebørn end farmødre er, og derfor bliver mormor også værdsat mere i familien end farmødre.

De danske forskere bag undersøgelsen er dog ikke sikre på årsagen, men tidligere forskning har ofte peget på disse to teorier, men det betyder ikke, at man skal være nervøs som mor, hvis man kun har fået sønner:

Den øgede risiko for sygdommene skal nemlig som udgangspunkt findes i generne, og hvis man 'blot' afholder sig fra rygning og motionerer regelmæssigt, så kan man holde sig i live længere og undgå sygdomme - også selvom man er mor til sønner.

- Det er meget vigtigt at understrege, at det sker helt ubevidst. Det er generne, der arbejder for os og skaber den her lille forskel, siger Birgitte Hollegaard.  

Det er heller ikke nemt at være mor. Da en 18-årig søn modtog en pakke fra sin mor, gjorde han store øjne, da han så indholdet af kassen