Denne metode er meget effektiv mod coronavirus

Skrevet af Henrik R

31/07/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Et forskerhold beretter ifølge CNN om en metode, der skulle reducere dødsraten af coronavirus med 57 %.

Dagens topnyheder

Der arbejdes i døgndrift på at finde en vaccine mod coronavirussen. I første omgang forventede diverse forskere, at en vaccine kunne være klar til september, men nu tyder det på, at en vaccine først kan være klar senere på året.

Heldigvis bliver man hele tiden klogere på coronavirussen, og det betyder også, at man løbende bliver bedre til at behandle den.

Det amerikanske medie CNN skriver blandt andet, at et forskerhold har fundet ud af, at dødsraten på coronavirussen falder med hele 57 %, hvis man benytter sig af en gammel metode.

Sådan fungerer metoden

Metoden går i alt sin enkelthed ud på, at man får tilført blod fra en tidligere smittet person. Der vil altså være antistoffer i det blod, man modtager, og det skulle hjælpe med at overkomme coronavirussen.

“Disse resultater viser, at blodplasma med antistoffer er en effektiv behandlingsmetode mod covid-19,” skriver forskerholdet altså ifølge det amerikanske medie CNN.

Den nævnte metode har været benyttet i mere end 100 år, og resultatet fra forskerne viser altså, at den reducere dødsraten med intet mindre end 57 procent.

Breaking Bad-stjerne hjælper til

Den tidligere Breaking Bad-skuespiller, Bryan Cranston, har i en video på Instagram fortalt, at han har været smittet med coronavirus. I videoen fortæller han også, at han netop har doneret noget af sit blod med antistoffer i, så det forhåbentligt kan redde liv.