Dryp den ordentlig af: Tisdråber kan have alvorlige konsekvenser

Skrevet af Henrik R

09/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste mænd oplever, at de sidste par dråber ender i underbukserne, når man har tisset, men ifølge sundhedsfaglige eksperter er det vigtigt at sørge for, at det ikke sker.

Mest læste i dag

Studier har vist, at cirka 69 procent af alle mænd af og til 'glemmer' at vaske hænder, når de kun har tisset, og det er derfor ikke svært at forestille sig, at mange også glemmer at ryste tissetrolden ordentligt efter en tissetur. 

Det kan nemlig ifølge The Daily Star tage helt op til et minut fra tissestrømmen stopper til de sidste dråber urin er ude af 'slangen', og mange mænd ender derfor med at lade de sidste par dråber ende i underbukserne.

På fagsprog kaldes det 'terminal dribbling', og rigtig mange mænd i alle aldre oplever 'lidelsen', som egentlig nemt kan 'kureres' med at være mere tålmodig og give 'banditten' en længere og mere grundig rystetur, inden den pakkes tilbage i underbukserne igen. 

Værre er det dog med 'Post-micturition dribbling (PMD)', som er en lidelse, hvor større mængder urin slippes løs op til flere sekunder efter, at man er stoppet med at tisse - ofte uden for mandens kontrol. 

Cirka 17,1 procent af alle mænd lider af PMD, og risikoen for at få lidelsen bliver større med alderen. 

Tisdråber kan have alvorlige konsekvenser

Uanset om man 'lider' af normal 'terminal dribbling' eller PMD, så kan tisdråber i underbukserne resultere i meget mere alvorlige konsekvenser end bare beskidte underbukser. 

Under forhuden på mænds penis dannes der nemlig smegma, som er en fedtet substans, der består af døde hudceller, olier og andre kropsvæsker - såsom urin - og for eksempel bruges som en slags glidecreme under samleje. 

Smegma i sig selv er ikke skadeligt, men hvis det bliver blandet sammen med urindråber, som lander i underbukserne efter toiletbesøg, og får lov at blive under forhuden for længe, så kan det føre til alvorlige infektioner. 

Kombinationen af smegma og urin vil efter nogen tid danne en tyk masse, som lugter og irriterer glansen, og med tiden kan det føre til alvorlige infektioner; såsom urinvejsinfektion. 

Det er derfor vigtigt, at man huske at tømme 'banditten' ordentligt, når man har tisset.