Effektiv 'p-pille' til mænd er på trapperne: Virker med 99 % sikkerhed på mus

Skrevet af Mathias Madsen

24/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mænd får måske snart en anden mulighed for prævention end at bruge et kondom.

Dagens topnyheder

En form for 'p-pille' til mænd er nemlig ifølge VICE ved at blive fremstillet, og det ser lovende ud.

Indtil videre har den nye form for prævention ikke været afprøvet på mennesker, men den har vist sig at have en effektivitet på 99 procent hos mus.

Mænd kan derfor måske snart se frem til at have andre muligheder for prævention end kondomer eller den mere permanente sterilisering, og kvinder kan måske snart glæde sig til ikke at stå med 'ansvaret' for at tage p-piller. 

Udover at give mænd flere muligheder for at bruge prævention, så er den nye 'p-pille' også en forbedret udgave af p-pillen til kvinder, da den hverken påvirker mænds testetosteronniveau, øger vægten eller giver andre uønskede bivirkninger, som man kender det fra p-pillen, såsom depression og humørsvingninger. 

Det er amerikanske forskere, som er ved at udvikle pillen, som indtil videre har fungeret på mus, og de forventer at afprøve den på mennesker allerede i år. 

Pillen blev præsenteret af forskerne fra Minnesotas Universitet til 'American Chemical Society's Spring 2022'-konference i San Diego i Californien i tirsdags, d. 22. marts, hvor de blandt andet forklarede, at den adskiller sig fra tidligere forsøg på p-piller til mænd ved ikke at påvirke mænds testetosteron og derfor har meget få bivirkninger.

"De fleste kvindelige p-piller virker på det kvindelig kønshormon," har Abdullah al Noman, som er én af forskerne bag pillen, udtalt og uddybet: 

"Ved at ramme det mandlige kønshorman får man en masse bivirkninger såsom vægtforøgelse, depression og forhøjet risiko for kardiovaskulære sygdomme. [...] Derfor prøver vi at ramme en vej til at udvikle en mandling p-pille uden at påvirke hormoner."

Deres p-pille rammer i stedet et protein kaldet den retioniske syremodtager alfa, som er med til at binde en form for vitamin A i kroppen, som spiller en stor rolle i produktionen af sæd i den mandlige krop. 

Da forskerne forsøgte at give forsøgsmus de nye piller i fire uger, opdagede de, at musenes sædafgang ikke førte til graviditet i 99 procent af tilfældene. 

Denne midlertidige sterilitet ophørte dog efter fem til seks uger, hvor musene ikke fik pillen.

Nu mangler forskerne bag den nye pille kun at finde ud af, om pillen også virker på mennesker, hvilket de vil starte forsøg med i slutningen af 2022, hvis alt går efter planen.