Ekspert advarer: Disse madvarer gør dig 'tynd på toppen'

Foto: Shutterstock

En trikolog har forklaret, at man måske selv har indflydelse på, hvor tidligt i livet ens hår begynder at falde af og tynde ud.

Chips, bacon og flæskesteg er alle madvarer, som den gennemsnitlige dansker indtager masser af i løbet af et år, men hvad har de ellers tilfælles?

De indeholder ofte store mængder salt, som ifølge en ekspert måske er en medvirkende faktor til, at man får tyndere hår. 

Læs også

Ukraines udenrigsminister taler ud om særligt tab: "Rusland har måske ødelagt vores 'Drøm'"

Det skriver det britiske medie The Sun, som har talt med trikologen Kevin Moore fra hårvirksomheden regrowz.com

Den mest udbredte form for hårtab kaldes androgenisk alopeci, som ofte viser sig som høje tindinger og en 'måne' hos mænd og faktisk også som en 'måne' på toppen af hovedet hos kvinder. 

Mænd rammes dog tidligere end kvinder, og mere end halvdelen af alle mænd over 50 og alle kvinder over 65 lider således af androgenisk alopeci. 

Hårtab er altså mere almindelig med alderen, og selvom dét er svært at ændre, så er der også flere andre og justerbare ting, som har indflydelse på hårets styrke, mængde og tykkelse. 

Ifølge Moore så kan en meget saltholdig diæt "helt sikkert" skade håret og potentielt set være skyld i, at det falder af. 

"Intagelse af for meget salt vil skabe en ophobning af natrium, hvilket så vil sætte sig omkring hårfollicler," har han således forklaret til British GQ.

Han fortsatte: "Dette har indflydelse på blodcirkulationens til hårfolliclerne og forhindrer basale næringsstoffer i at komme derhen. I sidste ende kan det få håret til at blive livløst, kedeligt og endda være skyld i hårtab."

Moore understregede dog, at man ikke helt skal undgå saltholdigt mad, da for lidt salt heller ikke er godt. 

"Indtagelse af for lidt salt vil reducere joden i din krop, som er essentiel for en god skjoldbrudskirtel funktion. Og hvis skjoldbrudskirtlen er ude af balance, så lider dit hår også, og livsløst, kedeligt og endda udtyndet hår kan blive en konsekvens."

Der er dog intet at stille op mod din genetik, og har man derfor fra naturen side tyndt hår, så kan man altså ikke undgå 'måne' eller høje tindinger, ved at spise den rigtige mængde salt. 

Det kan dog være, at det kan udsætte problemet en smule, selvom det ikke er blevet bevidst. 

Uanset hvad så er det dog vigtigt, at man hverken spiser for meget eller for lidt salt, da den også har indflydelse på andre punkter.

Ifølge Fødevarestyrelsen skal man således have minimum 1,5 gram salt om dagen, men gerne helt op til 5-6 gram pr. dag. 

De fleste danskere spiser dog langt mere - op mod 7-11 gram om dagen - hvilket kan have uheldige konsekvenser såsom forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. 

Ifølge Fødevarestyrelsen vil vi således i Danmark kunne spare mellem én og to milliarder kroner om året på udgifterne til behandling af hjertekarsygdomme, hvis det gennemsnitlige saltindtag om dagen blev sænket med tre gram.

Læs også

Lukasjenko med ny og skræmmende magt: Russiske atomvåben kan opstilles i Hviderusland

 

 

Dagens Gossip