Familiefar spiste kartofler til alle måltider i et år - sådan reagerede hans krop

Skrevet af Henrik R

11/07/2023
Andrew Flinders Taylor spiste kun kartofler i et år. Foto: Andrew Flinders Taylor
Andrew Flinders Taylor spiste kun kartofler i et år. Foto: Andrew Flinders Taylor
Andrew Flinders Taylor fra Australien spiste kun kartofler i et år. Nu viser han sin utrolige transformation frem.

Mest læste i dag

Andrew Taylor,Maven var blevet alt for stor og slasket, og dellerne på kroppen var efterhånden lidt for dominerende. 

Andrew Flinders Taylor fra Melbourne i Australien var langt fra tilfreds med sin egen krop, da han kiggede sig selv i spejlet for et år siden. 

Derfor besluttede han sig for at udfordre sig selv, så han kun ville have én ting på sin tallerken det kommende år, og det skulle være kartofler, skriver Independent

Den mystiske diæt har på 12 måneder gjort, at Andrew Taylor har skåret hele 50 kilo af sin kropsvægt, hvilket han har dokumenteret på sin hjemmeside spudfit.com.  

Efter et år havde Andrew Taylor skåret 50 kilo af sin kropsvægt - udelukkende ved hjælp af sin kartoffeldiæt. Foto: Andrew Taylor/privat

Læger og diætister vil normalt sige, at en sådan kost er dårlig for kroppen, fordi det er vigtigt at spise varieret. 

Men Andrew Taylor fik kyndig vejledning af diætister, inden han hoppede ud i eksperimentet, der altså kun skulle byde på kartofler i alle afskygninger i 12 måneder til alle måltider hver dag. 

Og faktisk skulle kosten vise sig at være langt mere varieret end antaget.

"Jeg får 600 procent af min daglige jern i kosten og over 400 procent af vitamin c, samt tonsvis af fibre - alle de ting, som kosteksperter sagde at jeg manglede i min kost," siger Andrew Taylor til Independent.

For at sikre sig at hans krop ikke kom til mangle calcium, som var hans eneste reelle bekymring, brugte han beriget soyamælk til kartoffelmos, og ved at bruge søde kartofler i kosten fik Andrew Taylor dækket andre essentielle vitaminer og aminosyrer, forklarer han.

Men det var ikke altid nemt at være på den særlige kartoffeldiæt. Den australske far til to måtte selv tage sin kartofler med, hvis han skulle spise hos venner og familie - samt ringe i forvejen til restauranter, hvis han skulle ud at spise. 

Alligevel har kostplanen i den grad båret frugt, og på trods af bøvlet og de mange kartofler, som Andrew Taylor efterhånden har indtaget, så fortsætter han gladeligt med at stikke gaflen i kartoflen. 

"Mit helbred bliver bare bedre og bedre. Jeg havde højt kolesterol før, men det er blevet lavere. Mit blodtryk og blodsukker er faldet, og hver gang jeg får det tjekket, så bliver det bedre fra gang til gang," siger Andrew Taylor, som altså har smidt 50 kilo og føler sig bedre tilpas end nogensinde og fortæller alt om sin besynderlige diæt på spudfit.com.

Selvom Andrew Taylor har smidt en masse kilo, så er det nok de færreste, der har lyst til at gøre ham kunsten efter. Det må trods alt være en utrolig kedelig kur for ganen allerede efter dag 2.

Har du hård mave? Magisk 'bæ-knap' på kroppen får dig til at skide med det samme