Førende forsker slår alarm: Mænds 'vedhæng' skrumper, og det kan blive enden for menneskeheden

Skrevet af Mathias Madsen

17/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En af verdens førende forskere på området har i en ny bog afsløret, at drengebørn bliver født med mindre og mindre tissemænd, og at det kan have alvorlige konsekvenser for menneskeheden.

Mest læste i dag

Mænds tro følgesvend mellem benene bliver mindre og mindre for hver generation. 

Sådan lyder konklusionen i bogen 'Count Down', som er skrevet af Dr. Shanna Swan, som er én af verdens førende forskere inden for reproduktiv epidemiologi.

Det skriver Ladbible

I bogen afslører Dr. Swan, at drengebørn bliver født med mindre og mindre 'vedhæng', ligesom flere og flere mænd lider af rejsningsproblemer, og ifølge hende er der én hovedårsag til denne bekymrende udvikling; forurening.

Den prisvindende forsker mener nemlig, at generel forurening og især mikroplastik er skyld i, at babyer ikke kan udvikle sig ordentligt, hvilket ifølge hende har resulteret i en general "feminisering" af samfundet. 

Tendens er en "global eksistentiel krise"

Selvom man måske kan fristes til at se det morsomme i, at mænds tissetrold bliver mindre og mindre, så er dataene fra Dr. Swans forskning ifølge hende selv ganske foruroligende og bekymrende. 

Udover mindre penisser har mænd også større og større tendens til at have rejsningsproblemer og lavt sædtal, og det er ifølge forskeren en "global eksistentiel krise," da det potentielt set på sigt kan føre til menneskehedens død. 

Som bekendt er det nemlig nødvendigt for artens overlevelse, at mænd kan videregive deres gener, hvilket ifølge Dr. Swans bog altså er en ting, som færre og færre mænd er i stand til. 

I løbet af de sidste 40 år er mænd fra vestlige landes sædcelletal således faldet med mere end 50 procent, og det skyldes ifølge Dr. Swan "kemikalier i vores miljø og usunde livsvalg i vores moderne verden."

"Babyer kommer nu til verden og er allerede forurenet med kemikalier på grund af substanserne, som de optager i livmoderen."

Ifølge Dr. Swan er problemet så stort, at mennesket er en "truet" art.