Forskere slår alarm: Verdens internet kan forsvinde i måneder

Skrevet af Mathias Nielsen

09/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et udbrud i atmosfæren kan få store konsekvenser for globalt internet.

Mest læste i dag

Forskere mener, at vi bør forberede os på et scenarie, hvor en ekstrem solstorm rammer Jorden. Det er man nuværende tidspunkt ikke forberedt på, og det kan få fatale konsekvenser.

En solstrom er i korte træk et udbrud i den øvre atmosfære omkring Solen. Når der opstår et udbrud på solen, sendes der partikler ned mod Jorden. Stormene kører i en cyklus på 11 år. 

Alle verdens internetkabler er forbundet med hinanden via undersøiske forbindelser. Hvis et kabel derfor rammes af partikler fra en solstorm, kan det tage meget lang tid at udbedre. Flere måneder i værste fald.

Internettet i Danmark er for eksempel forbundet med et 7.000 kilometer langt kabel til New Jersey, USA.

“Vi har på nuværende tidspunkt ingen modeller for, hvordan kriser udløst af solstorme, der ødelægger kablerne, ville se ud. Vi er uforberedte,” fortæller Sangeetha Abdu Jyothi, der står bag studiet og er adjunkt ved University of California, til WIRED.

Det er ikke selve internetkablet, som i sig selv er farligt - det er derimod de såkaldte “boosters”, som skal holde forbindelsen stabil og god på hele distancen.

Disse er mere modtagelige over for de stråler, der udsendes via en solstorm.

“Jo længere et kabel er, jo mere sårbart er det overfor en solstorm, for hvis kablet eksempelvis er tusindvis af kilometer langt, så kræver det en masse repeaters for at fungere, ellers bliver internetsignalet for svagt. Og for at tilføre de her repeaters nok strøm, har man lagt et strømkabel, der løber parallelt med internetkablet,” fortæller Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, til Videnskab.dk.