Forskere ødelagde hans ry og afslørede hans 750 sexpartnere - 32 år senere dukker sandheden op

Foto: Polfoto/AP, Gaetan Dugas

Gaetan Dugas forsøgte at hjælpe læger og forskere ved at afsløre intime detaljer om sit sexliv, men det ødelagde hans ry for eftertiden. Nu frikender en forsker ham pure; 32 år senere.

Den canadiske steward Gaetan Dugas går over i historiebøgerne som manden, der spredte den dengang dødelige sygdom hiv til Nordamerika. Forskere forsøgte i årevis at finde sygdommens arnested, og her dukkede Dugas' navn op i et netværk af mennesker, der kunne have overført sygdommen til hinanden seksuelt. Det skriver Metro

Problemet viste sig senere at være, at Dugas godt nok havde sygdommen, men ved at hjælpe forskerne med at opgive navne på 72 af de cirka 750 mænd, han skulle have haft sex med inden for tre år, blev han ved en fejltagelse hængt ud for at være epicenteret for den epedimi af hiv og aids, der sidenhen spredte sig og krævede tusindvis af ofre.

Læs også

Tidlig behandling af hiv mindsker risikoen for aids

I sin journal blev Dugas kaldt “sag nummer O57”, men hen ad vejen mistolkede forskere et O (som i Ole) for at være en nul, og derefter gik fortællingen på, at han var “patient 0” – altså den første af sin slags.

Gaetan Dugas døde selv af aids-relateret sygdom i 1984, 31 år gammel, men den efterfølgende omtale af ham som “patient 0" i især forskerkredse var en regulær smædekampagne, der var ødelæggende for hans ry og eftermægle, og som tilmed var det rene løgn og latin, fortæller historiker ved Cambridge Universitet, Dr. Richard McKay, der har forsket i emnet og klarlagt de mange misforståelser:

- Gaetan Dugas er en af de mest dæmoniserede patienter i verdenshistorien, og er en af de mange individer og grupper, der blev bagvasket i den tro, at de på en eller anden vis startede epedimien med vilje, siger han ifølge Metro.

Dr. Richard McKay henviser til, at Dugas var homoseksuel, og at det af mange blev anset for værende en sygdom eller noget forbudt i tiden, og at det derfor også var med til at smæde hans ry og ikke mindst præge forskerne i deres fejlagtige antagelser og udtalelser.

I dag “frikender” Dr. Richard McKay således Dugas pure for at være “den første patient” og henviser til, at der allerede var over tusind patienter med HIV eller AIDS, da Dugan fik og spredte sygdommen.

Læs også

Syg advarsel på Facebook: Hiv-smittet mand hælder sit blod i shawarma-barers chilisovs

 

 

Dagens Gossip