Forskning slår fast: Mænd med skæg er stærke, men grimme og utroværdige

Skrevet af Henrik R

02/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er populært at have skæg, men hvis man godt kan lide børn, så skal man måske overveje at barbere sig. Forskning viser nemlig, at børn ikke er vilde med mænd med skæg.

Dagens topnyheder

For nogle mænd ser det bare naturligt og helt rigtigt ud, når de har stor flot skægvækst, mens det for andre ser helt forfærdeligt ud. Ifølge DR.dk så erfarede evolutionsteoretikeren Charles Darwin, at mænd anlagde et skæg for at tiltrække det modsatte køn, og nyere forskning har bekræftet den påstand.

Der er dog en særlig gruppe, som mænd med skæg slet ikke tiltrækker, og det er børn. Australske forskere har nemlig taget et grundigt kig på mændenes skæg, og her har det vist sig, at børn indtil de bliver teenagere slet ikke kan lide skægget.

De mener nemlig, at mænd med skæg er grimme og utroværdige. Det fortæller resultaterne af forskningen, som er delt på Sciencedirect.com.

Det er dog ikke noget, som børnene fortsætter med at tænke hele deres liv. For når de cirka bliver 13 år, så begynder de at ændre holdning til skæg, og så begynder de pludselig at synes langt bedre om det, og sådan fortsætter det typisk med alderen.

Sådan foretog de undersøgelsen

Forskerne samlede i alt 634 børn. Det var børn fra helt ned til 2 års alderen og helt op til 22 års alderen. De fik alle set den samme billedserie af mænd med og uden skæg, og derefter blev de stillet spørgsmål.

Det var blandt andet, hvem der var pænest, hvem der var stærkest og hvem der så ældst ud. De færreste børn pegede på mændene med skæg, som de pæneste, men til gengæld pegede de fleste børn på mændene med skæg som de stærkeste og de ældste.

Forskerne fortalte også de små børn en historie om en magisk ø, hvor børnene oplevede forskellige forhindringer. Det var alt fra drager, der skulle nedkæmpes og store sten der skulle flyttes. I denne opgave skulle børnene vælge, hvem der skulle hjælpe dem, og her var de meget enige.

Når det handlede om styrke, valgte de mændene med skæg, men når det kom til opgaver, der handlede om tillid, så valgte de primært manden uden skæg.

Sidst men ikke mindst så viste undersøgelsen også, at børn hvis fædre havde skæg, var mindre skeptiske, når de skulle vælge mellem mændene i billedserien.