Her er pillen der får dine prutter til at dufte af chokolade eller roser

Skrevet af Henrik R

27/06/2019
Har du problemer med stinkende prutter, eller har du måske en partner, der laver lidt for mange 'æggehørmere'? Det kan der rodes bod på nu med disse piller, der får dine prutter til at dufte af blomster eller chokolade.

Dagens topnyheder

De kan være store eller små, de kan være larme eller være lydløse, og så kan de lugte noget så fælt, eller slet ikke lugte overhovedet. Der er naturligvis tale om prutter. Det er ganske normalt, alle mennesker gør det, men det er langt fra alle mennesker, der sætter pris på, når andre gør det.

Lugten fra en prut kan nemlig være decideret ulækker, og der er vist røget et enkelt parforhold eller to i tidernes morgen, hvor manden ikke lige kunne dy sig for at slå en rigtig ‘æggehørmer’ under dynen.

Nu er der dog håb for de mennesker, der lever i et parforhold hvor ens partner slår de værste prutter, for man kan nemlig købe en pille, der ændre lugten på ens prutter.. Hvor de før i tiden kunne lufte virkelig fælt, så kan de i stedet kommer til at dufte rigtig dejligt.

Opfinderen af pillen, Christian Poincheval, fortæller, at pillen kan forandre lugten af dine gasser til duften af chokolade eller roser.

På den officielle hjemmeside Pilulepet, skriver de, at at pillen ikke er medicin, det er blot et kosttilskud baseret på naturlige ingredienser, som altså vil gå ind og få dine prutter til at dufte godt.

Foto: Pilulepet.com

Virker det?

Ifølge den franske hjemmeside så virker pillen akkurat, som den skal. De skriver, at ‘Pruttepillen’  er resultatet af lang tids forskning og prøveperioder, og den har faktisk været til salg siden 2007.

Det er muligt at købe flere forskellige dufte, hvor der i øjeblikket nu er mulighed for at få fem af slagsen. Du kan vælge mellem duften af liljer, violer, roser, ingefær eller hvad med en speciel juleudgave, der får dine prutter til at dufte af chokolade?

Det helt store spørgsmål er naturligvis, om pillerne rent faktisk virker. Ifølge hjemmesiden selv, så er deres mange tilbagevendende kunder et bevis på, at pillerne virker, men man kan naturligvis ikke altid stole på producentens egen side.

Derfor ledte vi på nettet efter en person, der havde prøvet produktet, og det lykkedes os at finde på mediet Buzzfeed, hvor en af deres journalister havde afprøvet det.

Hun købte duften med violer, og havde udset sig tre kollegaer, som skulle dufte til hendes prutter. Den første kollega fortalte, at der var en kraftig kunstig duft af blomster, lidt ligesom et rengøringsmiddel, mens de andre tre ikke følte, at de kunne dufte noget synderligt.

Det betyder dog også noget i sig selv, for kvinden drak både alkohol og spiste stærke burritos under sin test, og det burde altså kunne frembringe et par fæle prutter. I prøveperioden var der dog ingen af hendes prutter der lugtede, og dermed kunne det altså tyde på, at stanken blev fjernet via pillerne, men at der ikke blev tilføjet noget synderligt ved duften.

Duften af violer var der altså ikke, men det kan være, at de andre versioner af pillen fungerer væsentligt bedre. Prisen for en omgang pruttepiller er €19.90 euro, hvilket svarer til lige knap 150 kroner.