Hvorfor har mennesket egentlig en hage?

Der er ting ved menneskets krop, der giver mening rent evolutionært. Og så er der hagen.

Den virker ikke umiddelbart til at have en funktion, og derfor har emnet længe været genstand for debat i forskermiljøet, skriver Daily Mail.

For vi er nemlig de eneste primater, der har et hageparti. Faktisk er elefanten det eneste dyr, bortset fra mennesket, der hævdes at have en hage - men det sætter igen gang i en diskussion om, hvad en hage egentlig er.

Der har tidligere været forklaringer på, hvorfor vi er udstyret med bulen i bunden af kraniet:

Nogen mener, at den har beskyttet kæben mod belastning ved tygning, andre at den er udviklet som følge af sproget og talefunktionen.

Andre igen hævder, at den er et resultat af seksuel selektion: At et kraftigt hageparti regnes som maskulint, mens små hager udtrykker ‘svaghed’, så der primært er blevet avlet på mænd med store hager gennem tiden.

Men der er en hage ved den hage-teori: Mænd tiltrækkes ikke umiddelbart af kvinder med store hager.

Og da hagen har vist sig at være udviklet 77 gange hurtigere end den gennemsnitlige evolution, kan det næppe være svaret.

Nu har forskere bag et dugfriskt studie publiceret i Journal of Human Evolution udgivet en teori om, at hagen findes på grund af madlavning.

Mennesket begyndte simpelthen at opfinde retter og tilberede blødere mad, så de behøvede ikke så store tænder.

Derfor holdt tænder og kæbe op med at vokse, mens hagen forsatte derudaf i takt med hjernen, som blev større i samme periode.

Og kløften i hagen?

Den er arvelig og skyldes, at hagen ikke trak sig helt sammen i fosterstadiet.

 

 

Dagens Gossip