Nitrat – ven eller fjende?

Af Allan Holm Nielsen, Cand.Hort. PhD.

Nitrat (NO3-) har mange positive sider: Det er f.eks. et helt essentielt næringsstof for planter, da det er kilde til en af de vigtigste byggesten i planternes celler: N = kvælstof. Men i f.eks. havvand er nitrat næringsstof for alger, der i for store mængder kan føre til iltsvind og fiskedød. 

Lidt er godt - meget er skidt

I vores krop omdanner bakterier nitrat til nitrit (NO2), der igen kan omdannes til enten nitrosaminer, der kan være kræftfremkaldende, men bakterierne kan også omdanne nitritten til nitrogenmonoixid (NO), der har positive effekter på vores helbred. 

Når vi spiser planter, indtager vi en vis mængde nitrat. Det er uundgåeligt og en del af den naturlige kvælstofomdannelse og oplagring.

For kroppen er kvælstof et vigtigt næringsstof, da det indgår i vores aminosyrer, der er de molekyler vores proteiner (muskler, enzymer mv) består af. Vi skal altså have en vis mængde. Lige som med alle andre vigtige næringsstoffer, og for kvælstof er nitrat ikke en god kvælstofkilde for os mennesker. Vi skal hellere have det i form af f.eks. proteiner. 

Alt i alt er kvælstof altså et helt essentielt element, som vi mennesker skal have igennem føden, men som med så mange andre næringsstoffer handler det om balance. Ikke for meget og ikke for lidt. 

Grænseværdi lettere at overholde

Derfor har man i f.eks. drikkevand indført en grænseværdi for nitrat på 50 mg/liter. Mængden svarer til 500.000 gange mere end kravværdien for pesticider, der f.eks. signallerer at nitrat ikke er særlig farligt, men at der naturligvis er grænser. Grænseværdien har man igennem årene har fået lettere og lettere ved at overholde i de almene boringer. Landbrugets brug af kvælstof har nemlig ændret sig fra en gavmild og tendencerende til over-gødskende tilgang, til en målrettet, styret tildeling, hvor man igennem flere tildelinger over sæsonen forsøger at ramme netop de tidspunkter hvor planterne skal bruge kvælstoffet og derfor optager det effektivt, og en opsamlende strategi med såkaldte efterafgrøder på markerne, så mindre kan udvaskes om vinteren. 

Nitrat omdannes til frit kvælstof i jorden

Derudover har man lært, at nitrat i grundvandet omdannes af f.eks. denitrificerende bakterier, når der bliver iltfrie forhold, og derved bliver nitraten til frit kvælstof (N2) som er helt harmløst. Ved altså at indvinde drikkevand dybere nede i jorden, hvor der er iltfrie forhold, er al eventuel overskydende nitrat væk, og drikkevandet derfor langt under grænseværdien på 50 mg/liter. 

Tre veje til kvælstofgødning

For at få kvælstof ind i næringsstof-kredsløbet på marken, kan landmændene bruge tre veje: de kan dels så kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. kløver eller ærter. Det ”fanger” det frie kvælstof i luften og omdanner de til nitrat, som så den næste afgrøde kan optage og bruge. De kan også tilføre kvælstof i form af gylle, hvor f.eks. en ko har omdannet græs til kvælstofholdigt urinstof (urea), der i jorden omdannes til ammonium (NH4+), der videre kan omdannes til nitrat.

Og endelig kan landmændene tilføre kvælstof i form af handelsgødning, de kan produceres så det indeholder enten urinstof, ammonium eller nitrat, alt efter hvad formålet med gødskningen er.

Alt i alt er det vigtigste for planter, natur og landmand at tildele afgrøderne på marken nok kvælstof til at de vokser effektivt og giver et højt udbytte, men ikke så meget at der er et stort kvælstof-overskud, der kan udvaskes til grundvand eller havmiljø. Det gælder for alle tre former. 

Bladgødning mere miljøvenligt

Som noget helt nyt er man de senere år begyndt at gøde planterne med bladgødning i stedet for gødning der skal ud på jorden. Planter kan nemlig også optage kvælstof igennem bladene, og ved på den måde at få optaget kvælstoffet direkte, uden risiko for udvaskning, får man en højere effekt og mindre risiko for forurening.

Men det er lidt dyrere, så så længe forbrugerne ikke efterspørger produktet, er det svært at retfærdiggøre mer-prisen. 

Grøn urea uden klimabelastning

Traditionelt produceres handelsgødning vha den såkaldte Haber-Bosch proces med udgangspunkt i naturgas og kvælstof fra luften. Men de senere års fremgang mht produktion af biogas, giver en mulighed for at det kan erstatte naturgassen og dermed føre til produktion af såkaldt ”grøn urea”. Tilsvarende har man fundet ud af at bruge f.eks. vindmøllestrøm eller atomkraft til at give den energi der er nødvendig for at producere handelsgødning.

I nær fremtid kan vi altså producere handelsgødning uden at brænde klimabelastende naturgas af og ved at tilføre det i form af bladgødning, undgå udvaskning til havmiljøet. 

Vejen til sunde, klima- og miljøvenlige afgrøder, produceret i rigelige mængder på så små arealer som muligt, så der også er plads til naturen, er altså lige rundt om hjørnet.

 

Dagens Gossip