Nyt studie: Naturlig immunitet beskytter op til 13 gange bedre end vaccine

Foto: Shutterstock

At være blevet smittet med coronavirus, giver markant bedre immunitet end en vaccine

Den naturlige immunitet, der udvikler sig efter smittet med SARS-CoV-2, giver betydeligt bedre beskyttelse mod Delta-varianten, end to doser af vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Sådan lyder det fra et nyt stort israelsk studie.

Læs også

To dør efter vaccinestik

De nyligt frigivne data viser, at folk, der tidligere har været smittet med coronavirus, har været mindre tilbøjelige til at blive smittet med Delta-varianten, udvikle symptomer, og blive indlagt på hospitalet, end folk, der er blevet vaccineret.

Det skriver ScienceMag.

Studiet viser det menneskelige immunsystems styrke, men eksperter i infektionssygdomme understregede dog, at vacciner mod coronavirus ikke desto mindre stadig er yderst beskyttende mod alvorlig sygdom og død. Derfor advarer de også mod, at forsætlig infektion blandt uvaccinerede vil være risikabelt.

"Det, vi ikke vil have er, at folk siger: 'Okay, jeg bør gå ud og blive smittet. Jeg burde holde en infektionsfest'. Fordi nogen kunne dø af det," lyder det fra Michel Nussenzweig, der er immunolog ved Rockefeller University, og ikke var involveret i studiet.

Forskerne fandt også ud af, at de personer, der tidligere har været smittet med coronavirus, som derefter blev vaccineret med Pfizer/BioNTechs mRNA-vaccine var mere beskyttet mod geninfektion end dem, der tidligere har været smittet og fortsat ikke var vaccineret.

Studiet kan puste til diskussionen om, hvorvidt det er nødvendigt, at personer, der tidligere har været smittet med coronavirus, er nødt til at få to doser af vaccinen fra enten Pfizer/BioNTech eller Moderna. Flere forskere argumenterer nemlig for, at en dosis af en mRNA-dosis kan være nok. I lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Israel gives der kun én dosis til tidligere smittede.

Studiet, der blev gennemført i et af de mest vaccinerede lande i verden, undersøgte journaler for titusinder af israelere og kortlagde deres infektioner, symptomer og indlæggelser mellem 1. juni og 14. august, hvor Delta-varianten dominerede i Israel. Det er verdens hidtil største observationsstudie, der har sammenlignet naturlig og vaccineinduceret immunitet mod SARS-CoV-2, lyder det fra forskerne bag.

Det nye studie bygger på databasen fra Maccabi Healthcare Services, der registrerer omkring 2,5 millioner israelere. Studiet, der var ledet af Tal Patalon og Sivan Gazit ved KSM, fandt ud af, at personer, der blev vaccineret i januar og februar, var mellem 6 og 13 gange så tilbøjelige til at blive smittet i juni, juli og første halvdel af august ift. ikke-vaccinerede, der tidligere har været smittet.

Læs også

Fjernes fra hylderne i blandt andet Bilka og Føtex: Mug i produktet

I en analyse, hvor man sammenlignede mere end 32.000 personer i sundhedssystemet, var risikoen for at udvikle symptomatisk COVID-19 hele 27 gange højere blandt de vaccinerede. Derudover viste analysen også, at risikoen for hospitalsindlæggelse var otte gange højere.

 

Dagens Gossip