Nyt studie påstår: Covid-19-smittede udvikler ekstraordinært langvarig immunitet

Skrevet af Nicolai Busekist

11/08/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Personer, der har været smittet med Covid-19, har knoglemarvsceller, der skaber antistoffer i årtier, påstår nyt studie

Mest læste i dag

En stor del af de personer, der har været smittet med SARS-CoV-2, vil sandsynligvis producere antistoffer mod virussen i det meste af deres liv.

Sådan lyder det fra en gruppe forskere, der har identificeret antistofproducerende celler med lang levetid i knoglemarven hos personer, der er kommet sig efter Covid-19-smitte.

Studiet påstår, at immunitet udløst af en SARS-CoV-2-infektion vil være ekstraordinært lang. Det skriver det internationale medie Nature.com.

"Konsekvenserne er, at vaccinerne vil have den samme holdbare effekt," fortæller Menno van Zelm, der er immunolog ved Monash University i Melbourne i Australien.

Antistoffer, der er proteiner, der kan genkende og hjælpe med at inaktivere virale partikler, er en vigtig del af immunforsvaret. Efter en ny infektion, er kortlivede celler en tidlig kilde til antistoffer.

Disse celler trækker sig tilbage, når en virus er ryddet ud af kroppen, mens andre længerevarende celler danner antistoffer. Disse celler 'patruljerer' blodet for geninfektion, mens knoglemarvplasmaceller gemmer sig i knoglerne og udsender antistoffer i årtier.

"En plasmacelle er vores livshistorie, hvad angår de patogener, vi har været udsat for," fortæller Ali Ellebedy, der er immunolog ved Washington University i St. Louis i Missouri, som stod bag studiet, der blev offentliggjort i Nature den 24. maj.

Forskerne formodede, at Covid-19-infektionen ville udløse udviklingen af knoglemarvsceller, hvilket næsten alle virusinfektioner gør, men der har været tegn på, at alvorlig Covid-19 kan forstyrre cellernes dannelse.

Tidligere undersøgelser af immunitet mod Covid-19 vakte også bekymringer, da de fandt ud af, at antistofniveauerne faldt kort tid efter, at infektionen var væk.

Ali Ellebedy og hans hold sporede antistofproduktionen hos 77 personer, der var kommet sig efter milde tilfælde af Covid-19. Som forventet faldt antistofferne i fire måneder efter infektionen. Faldet aftog dog, og op til 11 måneder efter infektionen kunne forskerne stadig spore antistoffer, som genkendte Spike-proteinet i SARS-CoV-2.

For at identificere kilden til antistofferne, indsamlede forskerne celler og knoglemarv fra en gruppe af deltagerne. Syv måneder efter at have udviklet symptomer på virussen, havde de fleste af disse deltagere fortsat celler, der genkendte SARS-CoV-2.

I 15 ud af 18 knoglemarvsprøver fandt forskerne lave, men påviselige populationer af knoglemarvsceller, hvis dannelse var blevet udløst af personernes coronavirusinfektioner 7-8 måneder forinden. Niveauet af disse celler var stabile hos alle fem personer, der gav endnu en knoglemarvsprøve flere måneder senere.