Retsmedicinsk medarbejder afslører: Én bestemt kropsdel får du ikke med i graven

Skrevet af Mathias Madsen

22/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et uskyldigt spørgsmål om piercinger endte med et chokerende svar, som har efterladt folk målløse.

Dagens topnyheder

Videoappen TikTok har givet folk et unikt indblik ind i mange forskellige professioner, da det er blevet udbredt at lave videoer fra sin dagligdag, hvis man har et job udover det sædvanlige. 

Især mange læger og sygeplejersker deler små indblik i deres hverdag, men det er også muligt for brugere af det sociale medie at følge med i hverdagen på en retsmedicinsk klinik.

Det kan de gøre på kanalen @big_led73, hvor en 'Autopsy Technician (red. Obduktionstekniker)' svarer på nysgerrige brugeres spørgsmål om erhvervet, og hvad der sker efter døden. 

Hans job er at assistere retsmedicineren i obduktionerne, klargøre udstyr og transportere lig. 

Forleden stilte én bruger et spørgsmål, som gav et svar, der har givet anledning til langt flere spørgsmål end svar. 

Vedkommende skrev: "Hvad med piercinger? Når jeg dør, er jeg simpelthen nødt til at beholde hver eneste af dem. Ansigts- og kropspiercinger."

Obduktionsteknikeren var hurtig til at berolige med, at man næsten kan være sikker på at få alle sine piercinger med sig, men der er dog én helt bestemt piercing, som ifølge ham bliver fjernet fra lig; nemlig tungepiercinger. 

Se videoen med forklaringen herunder:

I videoen forklares det, at det faktisk ikke er på grund af selve piercingen, at man fjerner piercinger i tungen, men derimod på grund af tungen. 

"Den eneste, som jeg fjerner, er din tungering. Jeg fjerner din tunge under en obduktion," svarer obduktionsteknikeren, som uddyber: 

"Vi er nødt til at sikre os, at du ikke bed ned i den, sikre os at du ikke har narkotika bagerst i halsen [...]."

Nyheden om at folk åbenbart får fjernet deres tunge, når de dør, kom som et chok for mange af kanalens følgere. 

Én skrev for eksempel: "Vent, hvad? Hele tungen eller bare spidsen?" og en anden skrev: "Vent! Hvad? Alle tunger bliver fjernet?"

En tredje har foreslået, at "det er derfor, at zombier siger 'rhuuuuuurgh' i stedet for 'hej'."