Solstorm forventes at 'ramme' i dag: Giver unik mulighed for at opleve sjældent fænomen

Skrevet af Mathias Madsen

14/03/2022
Nordlys ses normalt kun langt nordpå, men er tidligere blevet set i for eksempel Texas i det sydlige USA som konsekvens af en stærk solstorm / Foto: Shutterstock
Nordlys ses normalt kun langt nordpå, men er tidligere blevet set i for eksempel Texas i det sydlige USA som konsekvens af en stærk solstorm / Foto: Shutterstock
I løbet af de næste par uger vil det måske være muligt at se nordlys i Danmark.

Dagens topnyheder

Uge 11 starter formentlig med et brag, når en solstorm forventes at ramme Jorden i dag, mandag d. 14. marts. 

Ifølge Ladbible har både NASA og NOAA nemlig meldt ud, at der er ret stor sandsynlighed for, at solstormen kommer til at påvirke flere steder på Jorden allerede fra i dag.

NOAA forudsiger således, at der i løbet af de næste 14 dage er 80 procent sandsynlighed for, at Jorden kommer til at opleve konsekvenserne af at blive "direkte ramt" af en solstorm og 20 procent sandsynlighed for, at disse 'konsekvenser' vil finde sted i nærheden af Danmark. 

Selvom det måske lyder lidt skræmmende, så er det tværtimod meget interessant, da det blandt andet kan forårsage, at det bliver muligt at se nordlys i Danmark eller andre lande på vores breddegrader. 

Selvom det spektakulære syn normalt kun kan ses langt mod nord i for eksempel det nordlige Norge eller på Island, så forventes det nemlig, at det vil blive synligt længere syd på som konsekvens af solstormen.

Tidligere har solstorme således ifølge Wikipedia gjort det muligt at se nordlys helt nede i Texas. 

Derudover vil solstormen ifølge Dr Tamitha Skov, som er rumvejsforsker og fysiker, også kunne påvirke radio- og GPS-signalet. 

Han har således skrevet følgende i et opslag på Twitter: "Indvirkningen burde blive kraftig! Forvent aurora [red. nordlys] dybt nede i mellem-breddegrader, amatør radio og GPS modtagelses problemer, særligt omkring daggry/skumring [...]."

Derudover har Dr. Skov forklaret, at Jorden faktisk også bliver 'ramt' af et "svagt pust" fra en tidligere solstorm og af stærke solvinde.

Alle disse hændelser forventes dog ikke at have den helt store indvirkning på verdens elektroniske systemer, som solstorme ellers har ry for at have.