Det er intet mindre end utroligt, hvad forskere nogen gange er i stand til at gøre, og dette er bare endnu et eksempel på, hvor langt mennesker og særligt forskning, er nået.
For umiddelbart, lyder denne historie fra russiske forskere, nærmest som noget fra en film, men der er ikke tale om fiktion.
Det er lykkes russiske forskere, at genoplivet en orm, der her tilbragte intet mindre end 24.000 år, frosset fast et tykt lag af sibirisk is. Det utrolige er, at ormen synes at fungere præcis som den gjorde, inden den for tusindvis af år siden tog en meget lang, og meget kølig lur.
Den mikroskopiske orm, der ifølge forskerne tilhører klassen Bdelloid-rotifer, var stadig i stand til at indtage mad og reproducere uden en partner, da den først var optøet, fortæller holdet bag opdagelsen, der allerede nu, har ændret måden hvorpå forskere tænker om denne slags dyr - det skriver Daily Star.
Indtil den succesfulde genoplivelse, regnede forskere nemlig ikke med, at multicellulære dyr vil kunne overleve mere end 10 år i frossen tilstand.
Men beviset tyder altså nu på, at disse multicellulære dyr er, kan overleve ‘på køl’ i tusindvis af år.
Når det så er sagt, er det måske heller ikke en tilfældighed, at det optøede dyr, netop var en del af rotifer-klassen. Rotifer-klassen er nemlig blandt forskere anerkendt, som et af de modstandsdygtige dyr i verden, kendt for deres evne til, at overleve i ekstreme miljøer,.
De er også et af de mest strålingsresistente dyr på jorden og kan udholde ekstrem dehydrering og endda overleve, selv med minimale niveauer af ilt.
Stas Malavin fra Soil Cryology Laboratory i Rusland, en af undersøgelsens forfattere, fortalte New York Times, at de ”genoplivede dyr, der oplevede uldne mammutter” efter resultaterne blev offentliggjort mandag i tidsskriftet Current Biology.
” Det vi har lært er, at en flercellet organisme kan fryses og opbevares som sådan i tusinder af år og derefter vende tilbage til livet - en drøm fra mange fiktionsforfattere,”- tilføjede Malavin.
Timothy Barraclough, professor i evolutionsbiologi, der arbejder på rotorer fra University of Oxford sagde, at hvis forskningen er sand, ville det være et "utroligt resultat", da det ville "udvide den registrerede evne hos Bdelloid-rotorer til at overleve frysning fra 10 år til 30.000 år. ”
At forstå de biologiske mekanismer, der kørte rotorerne til at overleve så lange perioder med frysning, kunne hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan man bedre fryser væv, såsom menneskelige organer, lyder det i en pressemeddelelse, der ledsager undersøgelsen..
Disse dyr er ikke de ældste, der nogensinde er fundet at være i stand til at overleve frysning. I 2018 blev to parasitære orme kendt som nematoder genoplivet fra is, der var mindst 30.000 år gammel.
Det er et lille skridt på vejen, men hvem ved, måske er forskning som denne, med til at gøre det muligt, at tø større dyr op i fremtiden, eller måske endda, som set i flere film og tv-serier, at mennesker kan fryses ned?
Tanken er hvert fald interessant, og som Malavin siger, må denne opdagelse være yderst inspirerende, for folk der arbejde med særligt science fiction.
