11-årig pige overlevede alvorlig kræftsygdom - nu har hun taget sit eget liv

Ane Sørensen

415 uger siden

|

01/11/2016
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
11-årige Bethany Thompson fik nok af mobning og tog sit eget liv på tragisk vis.

Dagens topnyheder

11-årige Bethany Thompson havde kræft i hjernen, da hun var lille. Hun overlevede den alvorlige sygdom, men den havde desværre sat sine tydelige spor på den amerikanske pige.

Det skriver The Independent.

For eksempel havde behandlingen givet Bethany Thompson et smil, som var skævt. Under operationen, hvor de fjernede hendes hjernetumor, blev nogle af ansigtets nerver nemlig ødelagt.

Dette smil og hendes krøllede hår blev Bethany Thompson angiveligt drillet med. Hendes forældre er overbevist om, at det var derfor, hun valgte at tage sit eget liv den 19. oktober.

Foto: Facebook

På vej hjem i skolebussen skulle Bethany Thompson havde fortalt sin bedste veninde og planen. Da hun kom hjem, skød hun sig selv med en pistol på moderens veranda.

Venindens far skulle have ringet til Bethany Thompsons mor Wendy Feucht. Men det var desværre allerede for sent. 

- Jeg tror bare, at hun havde fået nok. Hun følte ikke, at nogen kunne gøre noget for at hjælpe hende. Folk er nødt til at vide, at selv de mindste ting kan knuse nogen, siger Wendy Feucht.

Familien beskriver Bethany Thompson som en generøs og kærlig pige, som var fuld af liv. Hun elskede dyr, at svømme og at høre musik.

Det står endnu ikke klar, hvem der ejede pistolen, som skulle have ligget på en hylde og været ladt. 

Wendy Feucht var i dialog med skolens ledelse omkring mobningen af hendes datter. Ledelsen har udtalt til det lokale medie Colombus Dispatch, at de har forsøgt at ændre miljøet på stedet, efter en anden elev begik selvmord i 2012.