14-årige Axel mistede livet i en trafikulykke - men han reddede 5 andres liv

Skrevet af Nicolai Steinicke

02/12/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
I marts døde Axel Tidblom. Han var kun 14 år gammel, og døde i en tragisk trafikulykke, få måneder før hans 15-årige fødselsdag.

Dagens topnyheder

Axel var ikke som alle andre 14-årige. På trods af hans unge alder, havde han besluttet sig for at være organdonor.

Der er ikke mange der har taget stilling til det som 14-årige. Men det gjorde Axel, og i dag er fem mennesker i live takket være ham.

Axels mor, Malin, lavede et Facebook-opslag, hvor hun fortæller om sorgen, og om sin søns valg om at blive organdonor.

”Mandag den 21. marts modtog vi telefonopkaldet, som er alle forældres mareridt. Vores søn Axel var blevet ramt af en bil og kom alvorligt til skade. Vi tog til Sahlgrenska i Gøteborg, hvor vi hurtigt erfarede, at Axel ikke ville overleve. Tirsdag den 22. marts klokken 16.22 blev Axel en engel.”

Få uger inden den tragiske hændelse, havde Axels far, Fredrik, spurgt Axel om organ donation.

“Hvis jeg dør, så er det bedre, at nogle andre får mine organer.” Svarede den modne Axel sin far.

Familien tog senere hen og besøgte byen, hvor Axel var indlagt, der blev de fortalt, at en lille pige overlevede, fordi hun havde fået Axels hjerte, og at fire andre mennesker også havde overlevet på grund af hans organer.

“Vi får aldrig Axel tilbage. Men han vil altid være hos os, ligesom han altid vil være hos de mennesker, der lever takket være hans gode arbejde.” Afslutter moren sit Facebook opslag. Det skriver Sosialnytt.