18-årige Freja døde i sin mors arme: 'Jeg føler mig så skyldig'

Skrevet af Kristine Bugbee

26/06/2016

Mest læste i dag

Jennifer Nicholsons 18-årige datter Freja døde af hudkræft i november sidste år. Det skriver Mirror.

Den 50-årige britiske mor bebrejder hun sig selv for dødsfaldet, fordi læger har fortalt, at Freja måske stadig ville være i live, hvis de havde været bedre til at give hende solcreme på i barndommen.

- Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, at jeg ville ønske, at jeg kunne rejse tilbage i tiden og bruge fem minutter på at komme solcreme på hendes sensitive, unge hud. Jeg troede fejlagtigt, at der ikke var nogen fare, forklarer hun til Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jennifer Nicholson har nu gjort det til en mission at oplyse andre forældre om, hvor farlig solen kan være.

- Ingen mor burde se sit barn dø. Jeg vuggede hende i mine arme, mens hun tog sine sidste indåndinger, og med hende døde også et stykke af mig, siger hun.

- Jeg føler, at jeg har svigtet hende. Jeg kunne have stoppet det. Lad være med at begå den samme fejl, for du vil aldrig tilgive dig selv.

Hun tilføjer, at hun har undervurderet solen i England, hvor det ofte er overskyet, og solstrålerne er milde. Men selv når sommervejret er halvgråt og trist, kan solens stråler gøre stor skade.

Jennifer Nicholson spottede et mistænkeligt modermærke på sin datters ryg fire år, før hun døde. Hun havde altid haft det, men nu havde det pludselig vokset sig større, og det var ujævnt og sort. 

Lægen tog en prøve at modermærket, men det viste sig at være en harmløs gevækst, og familien åndede lettet op.

To år senere begyndte Freja pludselig at få voldsom hovedpine, og hun fandt en bule under sin venstre arm. En scanning afslørede, at hun havde hudkræft, og at hun havde haft det i flere år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kræften havde spredt sig i Frejas krop, og en scanning viste, at hun havde en ondartet tumor i hjernen. 

- Vi brød begge grædende sammen. Under scanning så jeg en note, hvor der stod 'stadie 3 - dårlige udsigter', og jeg vidste, at det var slemt. Men Freja nægtede at svælge i selvmedlidenhed, og hun fik tiden til at gå med at tage fjollede billeder af hende og jeg i sengen. Imens var jeg ødelagt i en million stykker.

Lægerne fjernede kræften, men den kom tilbage, og hendes tilstand blev hurtigt forværret.

- I september fik jeg en sms fra Freja, hvor der stod, at hun ikke ville leve mere. På hospitalet bad hun mig om at tage hende med hjem. Hun skreg af smerte og kløede sig i håret, som var hun besat, husker Jennifer Nicholson.

Lægerne fortalte hende, at tiden var kommet, og hun tog sin datter hjem, så de kunne tilbringe de sidste dage sammen i trygge rammer. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bliver der hvert år registreret 15.500 nye tilfælde af kræft i huden. Det svarer til, at 43 danskere får hudkræft hver dag.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse om, hvor nemt hudkræft er at forebygge.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: