20-årig mand fremskyndede bryllup med ungdomskæreste: Årsagen er hjerteskærende

Skrevet af Henrik R

95 uger siden

|

24/07/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
En 20-årig mand arrangerede et bryllup med sin barndomskæreste på blot syv dage, efter at fået konstateret uhelbredelig kræft

Dagens topnyheder

En ung mand fra Californien i USA, der er blevet diagnosticeret med uhelbredelig kræft, er blevet gift med sin kæreste fra gymnasiet, efter at være blevet fortalt, at han kun har få uger tilbage at leve i.

Sergio Soto og Isabella Cristobal formåede at organisere deres bryllup på blot syv dage. Det besluttede de sig for at gøre, da Sergio fik den hjerteskærende prognose, skriver KGO-TV.

20-årige Sergio var blot 15 år gammel, da han blev diagnosticeret med leukæmi. Kort før han fik konstateret kræft, mødte og forelskede han sig i Isabella, der gik på samme gymnasium i Easy Bay som ham.

Parret har været ved hinandens side, mens Sergio har kæmpet mod kræften, men deres liv tog en hjerteskærende drejning, da Sergio fik at vide, at han kun har få uger tilbage at leve i.

Det unge par besluttede sig for, at de ville giftes, og torsdag sagde de ja til hinanden foran 75 venner og familiemedlemmer langs havnefronten i San Francisco.

"Uanset hvad der sker med min behandling, eller hvad der nu sker, ved jeg, at hun altid vil være der, passe på mig og sådan noget. Hun gør mig virkelig glad. Jeg vidste, at hun var den rette for mig, så derfor friede jeg til hende," sagde Sergio til KGO-TV.

Sergio Soto fortalte sit livs store kærlighed, 20-årige Isabella, at han ville ønske, at han kunne overleve den forfærdelige sygdom, så han kunne bruge resten af sit liv på at elske hende.

"Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg har tilbage, men vi tænker ikke rigtigt over det. Hver dag tager vi det bare langsomt. En dag ad gangen, en dag ad gangen," sagde Sergio.

Parret fejrede deres særlige dag på The Ramp i San Francisco, der var så venlige at træde til med både lokation, mad og drikkevarer til det unge pars bryllup.

"Sagen med Sergio er, at på trods af, at han har en livstruende sygdom kan han forblive positiv og være sig selv," forklarede Isabella til KGO-TV.

Isabella og Sergio bor i øjeblikket på The Family House, som er et pædiatrisk gæstehus for børn og unge, hvor de kan bo, mens de bliver behandlet på UCSF.

Andre lokale virksomheder besluttede sig også for at støtte op om parret på deres store dag. Det inkluderer blandt andet brudebutikken Lace & Liberty og Men’s Wearhouse, lyder det fra KGO-TV.