25-årige Ruth i tårer over ‘frygteligt’ fødselsbillede: Begå ikke samme fejl som mig

Skrevet af Ane Sørensen

13/03/2017
Ruth Lee Foto: Instagram
Ruth Lee Foto: Instagram
Britiske Ruth Lee har en vigtig besked til alle kommende mødre, efter hun kæmpede med svære følelser efter fødslen.

Dagens topnyheder

- Jeg fulgte SÅ mange gravide modeller under min graviditet. Og når de fotograferede sig selv ved en swimmingpool fem minutter efter fødslen, tænkte jeg ‘Wow, jeg håber, det sker for mig’. 

Sådan skriver britiske Ruth Lee til et billede af sin mave, der har strækmærker og ar efter det kejsersnit, som bragte hendes lille datter til verden i november 2016.

Det skriver Mirror.

I tiden efter fødslen kæmpede den 25-årige mor med en fødselsdepression og med sin egen kropsopfattelse. Nu deler Ruth Lee sine svære følelser i håb om, at de vil hjælpe andre kvinder, når de bliver mødre for første gang.

- Jeg var sund. Jeg var ung. Jeg var aktiv under hele min graviditet. Jeg tog de bedste vitaminer, gik i træningscentret, forebyggede strækmærker på enhver tænkelig måde. Jeg brugte timer på fødselsforberedelse, læste alle bøger ude i solen og studerede naturlig fødsel under hele graviditeten. 

- ALLIGEVEL endte jeg med en traumatisk fødsel, kejsersnit, ar, strækmærker og var ude af stand til at amme i længden. 

- Jeg tog dette billede et par dage efter, jeg havde født, da min fødselsdepression for første gang stak hovedet ind i mit liv. Jeg tog dette og var faktisk forfærdet. Jeg kunne ikke tro, at det var mig. 

- Jeg deler det, fordi jeg ved i mit hjerte, at der er mennesker derude, der kæmper med en følelse af utilstrækkelighed. Som måske tlnker, at de ikke er smukke, at de måske er ødelagte, mindre værd eller ikke gode nok. 

- Dine er måske ikke fysiske ar, men måske et mislykket parforhold, en vanskelighed i din karriere, en mental kamp, pengeproblemer, eller bare en følelse af at være fortabt i dit liv. 

- Vær god ved dig selv. Og vid, at du ikke er alene. Sammenligning stjæler glæden. Lad ikke de sociale medier ødelægge dit syn på, hvad der er smukt, hvad der er ægte. 

Sådan skriver Ruth Lee blandt andet til billedet, som hun delte på det sociale medie Instagram for et par uger siden. Efterfølgende er opslaget gået viralt med mere end 4.600 likes og 280 kommentarer. 

Du kan læse hele Ruth Lees opslag lige herunder.