27-årige Madeleine har mistet næsten al sin hud: Begyndte med små prikker

Ida Veiden Brakstad

412 uger siden

|

24/11/2016
Madeleine Blom fra Oslo fik chok, da lægen fortalte hende, hvad hun i virkeligheden fejlede, efter at hun var begyndt at få mystiske knopper på kroppen.

Dagens topnyheder

For tre år siden,oplevede 27-årige Madeleine et sandt mareridt. Det, hun troede var en allergisk reaktion på et dyrebid, skulle vise sig at have en langt mere alvorlig årsag. Det skriver norske Side2.

Efter en tur i skoven opdagede Madeleine Blom fra Oslo nogle små prikker i huden. Først troede hun, at hun var blevet bidt eller stukket af et dyr. Men så begyndte udslættet at sprede sig til brystet, og hun følte sig varm og sløj. 

Til sidst blev det så slemt, at hun besluttede sig for aflægge lægen et besøg.

Hun fortalte sin læge, at hun for nyligt havde fået antibiotika mod en urinvejsinfektion, men lægen afviste, at dette kunne have noget med sagen at gøre. Diagnosen fra lægen lød på nældefeber eller begyndende psoarasis. Det skulle imidlertid vise sig at være en fejlagtig diagnose.

Foto: Privat

Madeleine blev gradvis dårligere. Hun fik høj feber og ondt i huden, som på dette tidspunkt var blevet fuldstændig rød. Hun beskriver det som at være solskoldet. Hun så ingen anden udvej, end at at tage på hospitalet. Her blev hun undersøgt at flere læger, som hellere ikke kunne finde ud af, hvad den 27-årige kvinde fejlede. Men de troede måske, at det voldsomme udslæt kunne være en reaktion på antibiotikaen.

Lægerne valgte derfor at sende Madeleine videre til Rigshospitalet i Oslo.

Da hun ankom hospitalet, havde udslættet spredt sig til resten af kroppen. Hun var også hævet kraftigt op.

-Jeg lignede én, der lige har brugt 10.000 kroner på Restylane, siger Madeleine til Side2.

Hun havde store smerter, så lægerne gav hende forskellige mediciner og masser af smertestillende. Og til sidst fik hun endelig svar på, hvad der i virkeligheden fejlede hende.

Madeleine Blom fik det dårligere og dårligere. Foto: Privat

Denne gang løs diagnosen på Steven Johnson syndrom (SJS), som er en meget sjælden og alvorlig sygdom. Typiske symptomer er netop kraftig udslæt, sår og vabler i huden, samt høj feber og nedsat almentilstand. brug af visse medikamenter kan udløse sygdommen, og Madeleines tilfælde var det antibiotika, som var den store synder.

Da der er tale om en meget alvorlig – og i visse tilfælde dødelig sygdom – måtte Madeliene tilbringe de næste uger på hospitalet. Hun husker ikke så meget af den første tid på hospitalet.

-Huden hæver sig, og det føltes lidt som at være brandskadet. Endog mine negle faldt af.

Den første dag, jeg var indlagt skulle en sygeplejerske rense mine sår. Det gjorde så ondt, at jeg kastede op. Hver mindste lille bevægelse gjorde ondt, og jeg formåede hellere ikke at spise.

I dag har Madeleine det meget bedre. Foto: Privat

Efter én måned på hospitalet kunne Madeleiene rejse hjem igen. Hun siger til Side2, at hun ikke ønsker at skræmme andre fra at tage antibiotika, men at hun opfordrer folk til at sætte sig bedre ind i, hvad slags medicin de tager.

-Jeg tror mange mennesker slet ikke tænker over, at mediciner kan have nogle ret alvorlige bivirkninger. Derfor bør man altid huske at læse vejledningen nøje, inden man går i gang, siger hun til Side2.

I dag har den 27-årige kvinde det meget bedre, men hun døjer stadig med nogle senfølger efter den dramatiske sygdom. Blandt andet har hun en tendens til at blive solskoldet.