3 ting din fødselsmåned siger om dine evner i sengen

Skrevet af Ane Sørensen

06/10/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Din fødselsmåned har tilsyneladende stor betydning for, hvordan du opfører dig i dobbeltsengen.

Mest læste i dag

Er du lidt til den kinky side, selvoptaget på lagnerne eller måske den mest loyale partner, der findes? Din fødselsdagsmåned har måske mere at sige om dit sexliv, end du lige går og tror.

Cosmopolitan har kigget nærmere på, hvad din fødselsdag afslører om dit liv i dobbeltsengen.

Januar.
Når du har et godt øje til en person, kan du være yderst insisterende. Du har desuden en kinky side, som kommer til udtryk, når du folder dig ud i dobbelsengen.

Februar.
Du er et meget passioneret menneske og nyder at udleve den eventyrlystne side af din personlighed. Du har dog også en tendens til at være en smule distanceret følelsesmæssigt.

Marts.
Du elsker at være i din seng og tilbringer helst så meget tid i den som overhovedet muligt. Dit sexliv bærer præg af spiritualitet og en tæt tilknytning til din partner. Du tager dit sexliv til et helt nyt niveau af intimitet.

April.
Når noget har fanget din interesse, så er du slet ikke til at stoppe. Du giver dig fuldt ud i dobbeltsengen og er fyr og flamme under selve akten. Derefter køler du dog hurtigt af igen.

Maj.
Det er meget vigtigt for dig, at du føler dig godt tilpas, når du har sex. Derfor dyrker du det helst på lagner af satin. Du er vild med sex og kan slet ikke få nok af det.

Juni.
Du er vild med at prøve nye stillinger af, mens du har sex med din partner. Det er altid en meget intens oplevelse at have sex med dig. Sidst, men ikke mindst, er du tosset med telefonsex.

Juli.
Du har et stort behov for at have en følelsesmæssig forbindelse til din sexpartner. Han eller hun har fundet sig en yderst loyal partner i dig, og du nyder at give andre nydelse.

August.
Som mennesker er du enten ekstremt selvoptaget eller ekstremt generøs. Du viser gerne dine evner frem i sengen og hader, når andre giver dig besked på, hvad du skal gøre.

September.
Du er generelt et meget passioneret menneske og siger aldrig nej til at prøve noget nyt. Du har et behov for at føle dig følelsesmæssigt forbundet til din sexpartner.

Oktober.
Du har høje forventinger til din sexpartner. Selv er du en mester i forførelsens kunst og forhaster dig aldrig i dobbeltsengen.

November.
Du er en smule besidderisk af natur og ønsker også selv, at din partner vil have dig for sig selv. Du er klar på at prøve hvad som helst i dobbeltsengen.

December.
Du er meget kreativ når det handler om lagengymnastikken. Du er vild med pirrende rollespil og kan generelt godt lide at have det sjovt i dobbeltsengen.

8 misundelsesværdige sexvaner alle lykkelige par har