31-årig kvinde har lige købt sit livs første bikini: Nu går hendes badetøjs-billede viralt

Skrevet af Ane Sørensen

17/09/2016
Foto: Facebook
Foto: Facebook
- Jeg fortjener fandme den kærlighed fra mig selv, skriver hun til sit bikini-billede.

Mest læste i dag

De fleste kvinder har nok været der. I et overbelyst prøverum, hvor man prøver at klemme sin krop ned i en stram badedragt. Eller indser, at man ikke ligner butikkens mannequin, når man tager den smarte bikini på.

Det er i hvert fald en situation, som Krystal Gordon kan nikke genkendende til. Hun er 31 år gammel og har lige købt sin allerførste bikini.

 

Og ikke nok med det. Australske Krystal Gordon har også taget en selfie, hvor hun poserer i bikinien - og delt den på det sociale medie Facebook.

- Jeg har lige købt en bikini. Hvad fanden? Jeg har også lige taget og delt et billede af mig selv uden tøj på. Endnu mere hvad fanden. Elsk dig selv, skat. Omfavn det hele. Jeg er stolt af mine fremskridt. At acceptere mig for den, jeg er lige nu - selvom det ikke er der, hvor jeg gerne vil være. Misforstå mig ikke, det er på ingen måde let for mig at dele dette - hver celle i min krop siger ‘Hold nu op Krystal, hvad laver du?!’, skriver Krystal Gordon til sit billede.

- Men hvis jeg kan acceptere og fejre alle andres kroppe, så fortjener jeg fandme også den samme kærlighed fra mig selv. Jeg har et mål om, at jeg også skal bære denne bikini i offentligheden i sommer. Jeg VIL nå det. Det SKAL ske. Du behøver ikke at se ud på en bestemt måde, for at have en bikini-krop. Du skal bare tage en bikini på (red.), afslutter hun.

Siden Krystal Gorden delte billedet på Facebook i sidste uge, har det fået masser af kommentarer, der bakker op om hendes budskab.

Krystal Gordon har været overvægtig hele sit liv. Men efter at være blevet mor, har hun fået et nyt perspektiv og startet en blog, hvor man kan følge hendes vægttab.

Du kan se Krystal Gordons blog lige her.