5-årig dreng var ved at blive kvalt: Nu advarer far mod slik

Skrevet af Henrik R

12/09/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
5-årige Bobby var tæt på at blive kvalt, da han skulle nyde noget af det slik, som han havde fået til Halloween. Nu advarer Bobbys far andre forældre mod at lave samme fejl.

Dagens topnyheder

Der er en ganske god årsag til, at mange legetøjsfabrikanter advarer om små dele i deres æsker, så de mindste børn ikke finder på at putte dem i munden.

Det er dog ikke kun legetøj, der kan være farligt for børn, det kan slik i små størrelser også være.

Det erfarede en britisk familie på egen hånd, da deres børn ville nyde noget af det lækre slik, de havde fået under deres ‘slik eller ballade’-tur til Halloween.

Normalt lader faren Brett Cole ikke sine børn indtage slikkepinde, da han tidligere har læst om, hvilke uheld slikkepinde kan føre til. I anledningen af Halloween valgte han dog at give dem lov, men det fortrød han hurtigt.

Hans 5-årige søn Bobby sad ved siden af sin mor, da drengen begyndte at nyde slikkepinden. Ikke længe efter kunne hans mor høre, at der var noget galt, og Bobby var pludselig ved at blive kvalt.

Nu advarer han alle andre forældre

Det viste sig, at det lille ‘bolsje’ på toppen af slikkepinden havde revet sig løs, og det var derfor endte i halsen på den lille dreng, hvor det sad fast. Det gjorde, at han havde svært ved at få luft, og Bobbys mor skyndte sig at kalde på farmand Brett.

“Deanna råbte efter mig, og jeg slog ham hårdt i ryggen, men uden nogen effekt,” fortæller Brett ifølge LadBible og fortsætter:

“Han besvimede og blev helt slatten. Min kone begyndte at lave Heimlich-manøvren på ham, og efter flere forsøg kom det endelig ud sammen med opkast og blod,” fortæller Brett Cole.

“Jeg vil bare gøre folk opmærksomme på faren. Vi begyndte alle at græde, og vi var så bekymrede,” lyder det fra faren, der har et stort formål med sin historie.

“Vi vil bandlyse slikkepinde,”

Brett Cole delte et opslag på sin Facebook-profil, hvor han fortalte om det rædselsfulde øjeblik, og hvor han advarer andre forældre mod at lave den samme fejl som ham.

Opslaget er allerede blevet delt mere end 35.000 gange.