7-årig pige tog selv tøj på og gik i skole: 'Jeg kan ikke vække mine forældre'

Nils Würtzenfeld

417 uger siden

|

05/10/2016
En kun 7-årig pige fra staten Pennsylvania i USA kom i skole med en historie, der straks fik lærerne til at kontakte politiet.

Dagens topnyheder

Det var en foruroligende besked, som en kun syv-årig pige for nylig kunne dele med sine klassekammerater i bussen på vej fra skole.

Her fortalte pigen nemlig, at hun den pågældende morgen selv var stået op, havde taget tøj på og var gået ud af døren, da hun ikke kunne vække sine forældre. Det skriver Nydailynews.com.

Efterfølgende kontaktede skolen i McKeesport i Pennsylvania straks politiet – og med god grund.

- Vores skole-administration handlede straks, efter vi fik at vide, at én af vores elever var blevet bekymret på vej hjem fra skole. Vi står nu til rådighed for familien, der er påvirket af denne tragedie, lyder det i en udtalelse fra Mckeesport Area School District.

Jessica og Christopher blev fundet døde i deres hjem. Foto: Privat

Og en tragedie var netop, hvad der var sket.

For da politiet, på skolens opfordring, efterfølgende ankom til den syv-årige piges hjem, fandt de begge forældre døde af en narkotika-overdosis.

Forældrene, Christopher Dilly på 26 år og Jessica Lally på 25 år blev fundet døde, sammen med tre andre børn, der dog stadig var i live.

Forældrene havde været døde i en dag eller to, da de blev fundet, og myndighederne var hurtige til at tage sig af de tre efterladte børn – to drenge på tre og fem samt en kun ni måneder gammel pige.

De i alt fire børn får nu hjælpe af de sociale myndigheder.

Familens hus i Pennsylvania.

Jessica Lallys søster, Courtney Lally har efterfølgende fortalt til WPXI-TV, at hendes søster ikke længere var den sammen person, efter hun var begyndt at udvikle en heroin-afhængighed. 

De to søstre var tidligere blevet uvenner, efter Jessica havde fundet ud af, at Courtney og deres mor i alt hemmelighed havde forsøgt at få forældremyndigheden over de fire børn på grund af Christopher og Jessica heroin-misbrug.