Årets sødeste storebror: Ofrer sig straks da lillesøster kommer i fare

Nils Würtzenfeld

381 uger siden

|

02/07/2017
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Så bliver søskendekærlighed ikke meget større.

Dagens topnyheder

Enhver der har søskende ved, at en stor del af ens barndom går med skrig, skrål og skænderier.

Men ligeså sikkert som det er, at søskende vil drille, plage og terrorisere hinanden, ligeså sikkert er det også, at søskendekærlighed i sidste ende vil overvinde alt.

Det illustreres perfekt i en kort men rørende video, som i dag er blevet delt på YouTube.

På optagelsen ser man en dreng og hans lillesøster stå i gangen i familiens hjem og kigge ud af havedøren.

På den anden side står børnenes far på terrassen med haveslangen.

- De er så nemme at underholde, kan man høre ham sige, før han drillende sender en hård vandstråle børnenes vej.

Begge unger står dog sikkert beskyttet i tørvejr bag den lukkede glasdør.

Det lader dog ikke til at gå op for de små, der som en naturlig reaktion straks reagerer, idet vandstrålen rammer glasset.

Den lille pige tager med det samme et par skridt tilbage, men så træder storebror til kaster sig beskyttende over sin søster for at redde hende fra vandstrålen - og samtidig ofre sig selv.

Den søde video er allerede blevet delt flere steder på nettet, og i beskrivelsen til videoen står der:

- Broderen naturlige instinkt er at redde sin søster og ofre sig selv.

Hvor er det både sødt og modigt!

Du kan se den sjove video herunder: