Forside Viralt Airfryer-advarsel sendt ud til ALLE danskere: Pas på!

Airfryer-advarsel sendt ud til ALLE danskere: Pas på!

airfryer
Shutterstock.com

Nu er de nødsaget til at advare samtlige borgere.

Lige nu læser andre

Udsigten til gratis køkkenudstyr kan være fristende – men i disse dage risikerer danskere at blive narret, hvis de falder for en besked, der udgiver sig for at komme fra supermarkedskæden COOP.

En falsk kampagne, som lover modtageren en gratis airfryer, spreder sig igen – og advarselslamperne bør blinke.

På sikkerhedsappen Mit Digitale Selvforsvar har COOP netop udsendt en officiel advarsel. Her gør de det klart, at kampagnen ikke har noget med dem at gøre. Alligevel ligner beskeden noget, der ved første øjekast kunne stamme fra en troværdig afsender – og det er netop det, der gør den farlig.

Ifølge advarslen går beskeden ud på at bilde modtageren ind, at de er “udvalgt” til at modtage en airfryer kvit og frit. Beskeden er typisk ledsaget af et link, som lokker modtageren til at klikke sig videre – men det bør man på ingen måde gøre.

Læs også

COOP opfordrer i stedet alle, der modtager beskeden, til straks at slette den uden at interagere med indholdet. Kampagnen betegnes som svindel, og formålet kan være alt fra phishing til at få folk til at dele personlige oplysninger.

Beskeden ligner tidligere forsøg på digitalt fup, hvor kendte danske mærker og supermarkedskæder uretmæssigt bliver misbrugt til at narre forbrugere. Derfor minder både COOP og it-sikkerhedseksperter om, at man altid bør være skeptisk, hvis noget virker for godt til at være sandt – især hvis det lander direkte i indbakken eller som notifikation på telefonen.

Du kan se et eksempel på de falske beskeder her:

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: