Anders ramte forbi kæmpe vildsvin: Har aldrig set så stort et svin

Jægere i Midtjylland er nu på jagt efter det sorte svin, der må skydes frit, hvis man spotter svinet.

I løbet af den seneste måned er et vildsvin flere gange blevet set på Silkeborg-egnen. Det skriver TV2 Nyhederne.

Janni Foldager så det store vildsvin i sin egen have mellem Ikast og Silkeborg. Hendes mand, Anders Hansen, der er jæger, forsøgte efterfølgende at skyde dyret. Dog uden held. 

Læs også

Politiet siger tak for hjælpen: Efterlyst kriminel tog på Pokémon-jagt ved politistation

- Anders havde den på sigtekornet, men han kunne ikke se den ordentligt. Den spankulerede hen over græsplænen, mens vi sad og fik kaffe i stuen. Jeg har aldrig set så stort et svin før, , siger Janni Foldager Hansen

Det er tilladt for jægere at skyde vildsvin i Danmark. Vildtkonsulent Lars Bruun Hansen fra Naturstyrelsen råder derfor til, at der bliver lagt foder ud til vildsvinet, så man lokker det til for efterfølgende at kunne skyde det. 

- Der kan være en enkelt strejfer eller enkelte hobbydyr, som er undsluppet. Men var der en egentlig bestand i vores skove, ville vi ret hurtigt kunne se det, siger Lars Bruun Hansen. 

Læs også

Søskende tog på Pokémon-jagt sammen - endte med at få en ubehagelig fangst

 

 

Dagens Gossip