Andrea og Mark fik tvillinger - men da veninden ikke kunne blive gravid, gav de hende et tilbud

Nils Würtzenfeld

389 uger siden

|

24/01/2017
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
To ægtepar har sammen gennemgået en vild rejse for at få børn.

Dagens topnyheder

Det amerikanske par Andrea og Mark Rivas havde i årevis forsøgt at blive gravide, men uden held.

Da det endelig lykkes for parret, blev glæden dog kort, for ikke længe efter den glade nyhed endte Andreas Rivas graviditet med en ufrivillig abort. Det skriver Uppskattat.se.

Parret gav dog ikke op, og i stedet besluttede de at benytte sig af fertilitetsbehandling, hvilket skulle vise sig at bringe ikke bare én men to glædelige nyheder med sig.

Andrea Rivas var nemlig gravid med tvillinger, og denne gang gik alt, som det skulle.

Efter ni måneder kom to små tvillinger kom til verden – sunde og raske. De to blev døbt Conor og Avery.

Under fertilitetsbehandlingen havde Andrea og Mark Rivas mødt et andet par, Sandi og Philip Palmisano der ligeledes kæmpede for at få børn, og de fire blev hurtigt tætte venner.

De to par gennemgik samme behandling, men i modsætning til Andrea og Mark, så lykkes det ikke Sandi og Philip Palmisano at blive gravide.

Da Conor og Avery var ni måneder gamle,  besluttede Andrea og Mark Rivas sig for at give deres barnløse venner et både utroligt og generøst tilbud.

De foreslog nemlig Sandi og Philip Palmisano at hjælpe dem med at få børn ved at at Andrea blev deres surrogatmor.

Overvældet takket Sandi og Philip Palmisano ja til tilbuddet, og de næste måneder engagerede parret sig utrolig meget i Andreas graviditet.

Deres venskab blev stærkere dag og dag, og ganske som ved Andrea og Mark Rivas graviditet, blev man også denne gang gravid med tvillinger.

Ni måneder senere kom Grayson og Emmalee Palmisano til verden, og de to par er i dag som én stor familie.

Men..

Kun en måned efter fødslen af Palmisano-parrets to børn, følte Andrea sig dårlig, og efter nogen dage to hun en graviditetstest bare for at kunne udelukke det utænkelige.

Men testen var positiv, og Andrea og Mark Rivas kunne knap nok tro nyheden. Denne gang var de blevet gravide helt naturligt og helt uden, at det var planlagt.
Og ligesom de to foregående gange viste ultralydsscanningen, at Andrea Rivas bar rundt på tvillinger – igen.

Dermed har den seje kvinde født tre hold tvillinger på ganske få år. I videoen herunder kan du se et indslag om deres utrolige familie.