Anne advarer andre hundejere: Hoster din hund, kan den være i livsfare

Skrevet af Emil Ryttergaard

05/02/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Efter at have været to gange til dyrlægen frygter Anne for sin hunds liv. En sygdom hærger nemlig lige nu blandt de firbenede venner, der kan være livsfarlig for hundene.

Dagens topnyheder

Hvis din hund hoster eller er meget træt, efter kun en kort gåtur, så skal du måske et smut til dyrelægen. 

For lige nu hærger en sygdom blandt hunde, som kan være dødelig, hvis den ikke fanges i tide. 

31-årige studerende Anne Franziska Serup blev voldsomt forskrækket, da hendes 8 måneder gamle bull-terrier Abu ikke længere var så frisk og legesyg, som han plejede at være. 

- Han begyndte at hoste helt mere og mere, og jeg kunne se i hans øjne, at han ikke havde det godt. Jeg tog ham derfor til dyrlægen, der sagde at der var tale om kennelhoste, hvorefter han fik antibiotika. I 5 dage fik han antibiotika, men jeg synes stadigvæk, at han var meget sløj, siger Anne Franziska Serup til Dagens.dk.  

Fem dage efter hunden havde været i behandling havde 8 måneder gamle hvalp det stadigvæk ikke for godt, som Anne Franziska Serup kunne se. 

- Han blev meget hurtigt træt, og han fik også hurtigt fråde om munden efter at have løbet en meget kort tur, så jeg tog ham til dyrelægen igen. Dyrlægen sagde, at det var naturligt, at han var dårlig efter sin behandling, da kennelhoste både er en bakterie og et virus, så det var nok ikke helt ude af kroppen endnu. Men jeg synes stadigvæk, at han fik det værre, siger Anne Franziska Serup. 

Dyrlægen havde tidligere spurgt efter en afføringsprøve, og nu var resultatet kommet. Der var tale om hjerte-lungeorm, som er blevet mere og mere udbredt blandt hunde  herhjemme. Abu skulle nu have en sprøjte og i endnu en behandling. Afhængig af hans sygdom risikerer hundene at miste livet på grund af sygdommen, siger Anne Franziska Serup:

-Han har helt mørke øjne, og han har de her udtryksløse øjne på trods af, at han jo bare er en 8 måneder gammel hund. Det er jo ikke normalt. 

Anne Franziska Serup, der til dagligt bor i Glostrup, understreger, at hun ikke selv er dyrlæge, så hun ved ikke hvor stort omfanget af hjerte- /lungeorm er. 

Men ved Albertslund Dyreklinik, hvor hendes dyrlæge holder til, oplever man 'et stigende antal tilfælde' af sygdommen, som dyrlægen beskriver det på sin hjemmeside. 

Sygdomme smitter ved snegle, ræve- og hundelort, der bliver inficeret via hjerte-/lungeorm, som hundene derefter spiser eller snuser til, og derfor har  Anne Franziska Serup en stor opfordring til andre hundeejere.

- Det er så vigtigt, at tage sin hund til dyrlægen. Hvis du kan mærke forskel på din hund, så gå til dyrlægen. Der er mange, der ikke gør det, men prøven koster 400 kroner, så det vælter jo ikke ligefrem budgettet.

Men ejerne skal også være meget bedre til at rydde op efter sin egen hund, for at undgå smittefaren. 

- Folk skal altså huske at samle de hundelorte op. Jeg mødte en ung pige, som sagde at hunden bare sked i busken, så det gjorde ikke noget, men sneglene er jo overalt og de spreder sig jo, når en hund kommer og snuser. Så det er så vigtigt, at få samlet lorten op og smidt en rigtigt ud, siger hun til Dagens.dk. 

Læs selv hele Annes opslag og advarsel på Facebook lige her: 

Det var også ved at gå galt, da dyrevenner fandt ind hund, der havde fået viklet snuden ind i plastik. Det var kun i sidste øjeblik, at hunden blev reddet