Bambi skøjter forskrækket rundt på frossen sø - men hjælpen er heldigvis nær

Ane Sørensen

405 uger siden

|

10/01/2017
Viralt
Foto: YouTube
Foto: YouTube
En hjælpeløs hjort havde forvildet sig ud på isen, men kunne ikke komme op igen.

Dagens topnyheder

I et klip fra den populære Disney-film ser man Bambi sprælle forvildet rundt på en frossen sø sammen med sin bedste ven - kaninen Stampe.

Mandag måtte nogle redningsarbejdere komme virkelighedens Bambi til undsætning i den amerikanske stat Connecticut. Her havde en hjælpeløs hjort nemlig forvildet sig ud på en frossen sø, efter den var blevet jaget af to prærieulve. 

Det skriver Daily Mail.

Hjorten forsøgte selv at komme op at stå på sine lange ben igen og igen - men de blev ved med at skride sammen under dyret på den glatte overflade.

Redningsarbejderne håbede egentlig på, at hjorten selv kunne samle kræfter til at få fast grund under sine hove igen. Men til sidst måtte de give den et blåt lagen over hovedet, for at gøre den mere rolig.

Derefter lykkedes det for redningsarbejderne at få trukket hjorten tilbage på fast grund ved hjælp af et reb. Til sidst kunne den endelig løbe tilbage i skoven igen efter flere timers kamp på isen. 

Se den utrolige redningsaktion i videoen lige herunder.