Bedstemor ville bade sit barnebarn i køkkenvasken - nu risikerer 2-årig pige at få amputeret arme og ben

Morten Larsen

412 uger siden

|

25/11/2016
Det gik grueligt galt, da den ældre kvinde skulle give den lille pige et bad i køkkenvasken.

Dagens topnyheder

Det gik grueligt galt, da en ældre kvinde skulle give sit barnebarn et bad i en køkkenvask.

Den tragisk sag foregik i byen Lort Lauderdale i den amerikanske delstat Florida, hvor lille Samantha Gonzale var midt i sit bad, da bedstemoren tabte en trykkoger med brandvarm boullion over den to-årige pige.

Den kogende væske og de varme dampe er årsag til, at barnet fik forbrændinger på 60 procent af sin krop. Det skriver America Now.

- Jeg tror, at der var tale om et uheld, siger Tiana Gonzalez.

- Jeg er så ked af det. Hun er min eneste pige, fortsætter moren til det forbrændte barn.

To-årige Samantha Gonzale blev indlagt på Jackson Memorial Hospital i Miami, hvor hendes ben skal amputeres.

America News skriver, at hun i øjeblikket er i kritisk tilstand og er afhængig af en respirator.

De voldsomme forbrændinger har ført til nyrer- og leversvigt hos den amerikanske pige.

- Hun har problemer med at bevæge armene. Hun har alvorlige forbrændinger på sine hænder. Hun risikerer at miste nogle fingre og hendes arme, forklarer en ven af den chokerede familie.