Betjent standser og tager fat i hjemløs - men han ved ikke, at han bliver filmet i smug

Skrevet af Ane Sørensen

07/02/2017
Foto: Screendump YouTube
Foto: Screendump YouTube
De amerikanske betjente Peter White og Bob Osborne besluttede sig for at hjælpe en hjemløs mand, da de mødte ham ude i vinterkulden.

Dagens topnyheder

Betjentene Peter White og Bob Osborne måtte for nylig give en hjemløs mand en bøde, da han sad og tiggede på gaden i den amerikanske by Chicago.

Det skriver Little Things.

Men før de kørte fra stedet lovede Peter White manden, at han ville vende tilbage.

Tre uger senere fik den hjemløse igen øje på betjentenes patruljevogn, som kom kørende imod ham. Peter White stod ud af bilen, åbnede bagdøren op og fandt en grå vinterjakke frem.

Betjentene havde nemlig lagt mærke til den tynde jakke, som den hjemløse mand havde på og frygtede, at han ikke kunne holde varmen i det kolde vintervejr. 

Peter White hjalp manden med at få jakken på og lynede den for ham, så han kunne holde vinden ude. Men han vidste ikke, at Bob Osborne filmede ham imens.

Efterfølgende lagde kollegaen sine optagelser på Facebook, hvor videoen siden er gået viralt. 

Betjentene håber nu på, at den vil inspirere de mange seere til selv at gøre en god gerning og hjælpe nogen, som har brug for det.

Se den bevægende video lige herunder.